Historiker: Erdogan vil hellere have dødsstraf end EU-medlemskab

Trods trusler om udelukkelse fra EU er Tyrkiets premierminister Recep Erdogan klar på at få genindført dødsstraf.

Artiklens øverste billede
Erdogan har i fjorten år som tyrkisk premierminister aldrig været i en så desperat situation som nu, lyder vurderingen fra journalist og historiker Deniz Serinci. Foto: STF.

Tyrkiets premierminister Recep Erdogan står over for et valg.

Enten dropper han overvejelserne om at genindføre dødsstraf i landet, eller også kan han vinke farvel til muligheden for at blive optaget i EU.

Det er facit i Tyrkiet, 10 dage efter dele af det tyrkiske militær mislykkedes at afsætte Recep Erdogan og AKP-regeringen ved et kupforsøg. Erdogan har efterfølgende luftet muligheden for at genindføre den højest tænkelige straf, noget som han gentog mandag aften i et interview med tysk tv.

»Det tyrkiske folk siger, at det vil have genindført dødsstraf. Det skal vi lytte til som regering. Vi er ikke interesserede i at sige nej til folkets ønske,« sagde Erdogan til ARD.

Men kommer det så vidt, så falder de mangeårige forhandlinger om et tyrkisk medlemsskab af EU endeligt til jorden, lyder advarslen fra EU selv.

»Lad mig gøre det meget klart. Intet land kan blive medlem af EU, hvis det indfører dødsstraffen,« sagde EU's udenrigschef Federica Mogherini til CNN to dage efter det mislykkedes kupforsøg i Tyrkiet.

Truslerne om at få smækket døren i hovedet er dog ikke noget, der for alvor påvirker Recep Erdogan, som ellers er stor fortaler for en indlemmelse af Tyrkiet i EU. Det mener Deniz Serinci, journalist og historiker med tæt kendskab til tyrkisk politik.

»Snakken om tyrkisk EU-medlemskab er ren retorik. Erdogan og tyrkerne ved inderst inde godt, at de aldrig kommer ind i EU. Hvis de ville, var det allerede sket. Man har i Tyrkiet fået en følelse af, at det er EU, der har brug for Tyrkiet. Det har brug for Tyrkiet til at stoppe flygtningestrømmen og lukket grænsen til Syrien, så europæiske borgere ikke tager til Syrien for at deltage i hellig krig,« siger Deniz Serinci og tilføjer:

»Derudover tænker at man, at det er en ret alvorlig situation, Tyrkiet står i. Vi taler om et kupforsøg mod en demokratisk valgt regering,« siger Deniz Serinci.

Recep Erdogan har efter det mislykkedes kupforsøg indikeret, at kupforsøget blev orkestreret af teologen og den politiske figur Fethullah Gülen fra sit eksil i USA.

Deniz Serinci peger på, at Recep Erdogan først og fremmest har sat sig for at skille sig af med 60.000 Gülen-støtter, og at konsekvenserne af en genindført dødsstraf må komme i anden række.

»Det lugter af, at der er en del iblandt dem, som han i forvejen gerne ville af med,« vurderer Deniz Serinci.

Det var ellers efter et pres fra netop EU, at Tyrkiet i 2004 standsede brugen af dødsstraf. Men nu har Erdogan vendt på en tallerken, siger Deniz Serinci og peger på, at premierministeren er desperat efter at skille sig af med sine politiske modstandere.

»Vi har i 14 år med Erdogan ved magten aldrig set ham være i en så desperat situation, og derfor slår han ekstra hårdt ned. Derudover har han længe haft konflikter med både de sekulære i Tyrkiet og Gülenister (Fethullah Gülens støtter, red.), der gav dette kupforsøg anledning til at komme med udrensning af systemet en gang for altid,« siger Deniz Serinci.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.