München: Den tyske by med de største attentater i efterkrigstiden
München har en historie, der bærer på flere store angreb end de fleste andre tyske byer, forklarer lektor emeritus i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie, Karl Christian Lammers. Hvorfor byen er særligt indskrevet i den historie, har han svært ved at forklare, men det gør politiet i München mere årvågent, mener han.
»De tre største angreb med flest døde i efterkrigstiden har fundet sted i München. Det kan man roligt sige,« fortæller Karl Christian Lammers, der er lektor emeritus i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie med ekspertise i Tysklands historie i det 20. århundrede.
»Om der nogen speciel grund, det ved jeg ikke. Det kan være en tilfældighed,« fortsætter han.
De angreb, det drejer sig om, har fundet sted i 1972, i 1980 og altså fredag d. 22. juli, 2016.
1972: München-massakren
Angrebet i 1972 er kendt som ”München-massakren” og skete under sommer-OL. Israelske atleter blev taget som gidsler af den palæstinensiske terrororganisation Sorte September. 11 israelske sportsfolk og en tysk politibetjent blev dræbt.
Karl Christian Lammers kæder denne hændelse sammen med måden, det tyske politi håndterer attentater på i dag.
»Politiets befrielsesaktioner af de israelske gidsler mislykkedes dengang, og det førte til en kompetencediskussion,« forklarer han.
Da Tyskland er en forbundsstat, og politiet derfor hører ind under delstaterne, førte det til en diskussion om de sammenhængende kompetencer.
Dengang lød en af forklaringerne nemlig på, at det gik galt, at man ikke havde et samarbejde mellem de forskellige politiorganer. Derfor oprettede man efter erfaringerne i 1972 et særligt antiterrorkorps, der hedder GSG 9.
»Det, man har lært af 1972, er, at man skal mobilisere stort og så skal GSG 9 ind,« siger Karl Christian Lammers, der tilføjer, at GSG 9 er endnu mere skolet end frømandskorpset, hvis man ser på dem i en dansk kontekst.
GSG 9 blev også fløjet til München i går, fordi man troede, at angrebet var en terrorsituation.
1980: Oktoberfest-attentatet
»Den største enkeltaktion, men som er meget lidt kendt, er bombeangrebet i 1980,« fortæller Karl Christian Lammers.
Her udløste en person, med tilknytning til en militant højreorienteret kampgruppe, en bombe, der dræbte 13 og sårede omkring 200.
Det er stadig den terrorhændelse i efterkrigstidens Tyskland med flest dræbte.
2016: Amoklauf?
Fredag aften så man så endnu et angreb, hvor det stadig er uklart, hvilke motiver der ligger bag.
Karl Christian Lammers henviser til, at man i 00’ernes Tyskland også oplevede to skyderier på gymnasier. Skyderiernes gerningsmænd blev dengang kaldt ”Trittbrettfahrer”.
»Det blev de kaldt efter jernbanesproget,« siger Karl Christian Lammers. »Altså en station, der ikke var bemandet og bevirker, at personer kan stå på nogle strømninger i tiden eller gå med på en bølge, der er inspireret af for eksempel USA eller masseskyderier,« fortæller han og tilføjer:
»Den kan være, at den tysk-iranske gerningsmand er sådan en Trittbrettfahrer.«
Gerningsmanden er blandt de ti, der er meldt døde, og ifølge tysk politi skød han sig selv. Skudangrebet, der fandt sted fredag aften ved et indkøbscenter, har desuden mindst 16 sårede.