• Opdateret 18/07/2016 kl. 10:14

Myndigheder kan stadig ikke koble Nice-angriber med IS

Forbindelsen mellem gerningsmanden fra Nice og IS mangler stadig, men kan ikke udelukkes, siger minister.

Artiklens øverste billede
De franske efterforskere har endnu ikke etableret nogen forbindelse mellem gerningsmanden fra angrebet i Nice torsdag aften og "terrornetværk" såsom Islamisk Stat (IS). Foto: Luca Bruno/AP

De franske efterforskere har endnu ikke etableret nogen forbindelse mellem gerningsmanden fra angrebet i Nice torsdag aften og ”terrornetværk” såsom Islamisk Stat (IS).

Det siger Frankrigs indenrigsminister mandag, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi kan ikke udelukke, at en ubalanceret og meget voldelig person har været igennem en hurtig radikalisering og udført denne afskyelige forbrydelse, som dræbte 84 mennesker, siger Bernard Cazeneuve til den franske radiostation RTL.

Mohamed Lahouaiej-Bouhlel, en 31-årig tunesisk statsborger, pløjede sent torsdag aften en 19 ton tung lastbil ind i en stor menneskemængde, der var samlet på strandpromenaden i den sydfranske badeby for at se fyrværkeri på Frankrigs nationaldag.

84 mennesker blev dræbt og omkring 300 kvæstet.

Den militante gruppe Islamisk Stat hævder at stå bag angrebet og har udtalt i en erklæring, at det var en af gruppens ”soldater”, der udførte det.

- Han udførte operationen som reaktion på opfordringen om at gå målrettet efter statsborgere i lande, som er en del af den koalition, der kæmper mod Islamisk Stat.

Angrebet i Nice var det tredje store angreb i Frankrig på 18 måneder.

Indenrigsminister Bernard Cazeneuve benytter samtidig muligheden til at lange ud efter de oppositionspolitikere, som har kritiseret regeringen voldsomt for ikke at gøre nok for at standse blodudgydelserne.

Oppositionsleder og tidligere præsident Nicolas Sarkozy sagde således søndag, at ”alt det, der burde have været gjort i løbet af de seneste 18 måneder, ikke er blevet gjort”.

Indenrigsministeren beskriver oppositionspolitikerne som ”skammelige”.

- Visse politikere har ikke respekteret sørgeperioden. Argumenter fløj i luften med det samme, og det støder mig og gør mig ked af det, siger Cazeneuve.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.