Frankrig beder patrioter melde sig til politireserve

Den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, appellerer til frivillige om at melde sig til politireserve.

Frankrig er under hårdt pres, efter at landet torsdag blev ramt af endnu et blodigt angreb, som Islamisk Stat har taget skylden for.

Frygten for flere angreb lægger pres på myndighederne. Den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, sender lørdag aften en appel til "alle frivillige patrioter" om at melde sig til politiets og gendarmeriets operationelle reserve, skriver iTele.

- Mobiliseringen af den operationelle reserve tillader de lokale myndigheder at benytte en reserve på 12.000 frivillige, siger Cazeneuve ifølge en anden tv-station, BFMTV.

Den operationelle reserve omfatter franske statsborgere med eller uden militær erfaring. Også tidligere soldater er med i reserven, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

- Jeg vil opfordre alle franske patrioter, som er villige, til at slutte sig til den operationelle reserve, siger Cazeneuve ifølge iTele.

Meldingen kommer efter et voldsomt angreb på strandpromenaden i Nice torsdag aften, da franskmænd og turister fejrede Frankrigs nationaldag, Bastilledagen.

Mindst 84 mistede livet, da en mand kørte en lastbil ind i en stor menneskemængde i middelhavsbyen.

Frankrig er blevet ramt af tre større angreb det seneste halvandet år. Først jihadisters angreb på satiremagasinet Charlie Hebdo i januar 2015.

Senere i november samme år slog ekstremister tilknyttet Islamisk Stat til mod flere adresser i Paris, deriblandt spillestedet Le Bataclan og nationalstadion. Og torsdag i denne uge angreb en mand i Nice.

Desuden har der været flere mindre angreb i landet.

Frankrigs regering er blevet kritiseret for ikke at gøre nok for at forhindre angreb.

- Vi vil øge tilstedeværelsen af sikkerhedsstyrker landet over, siger Cazeneuve.

Det totale antal sikkerhedsstyrker, der er sendt på job til at beskytte borgerne, er ifølge ministeren 100.000.

Heraf er 53.000 fra den almindelige politistyrke. 36.000 er gendarmer, og 10.000 er soldater.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.