Sådan er tidligere regeringer blevet væltet af militæret

Tyrkiet har siden 1960 oplevet flere militærkup og kupforsøg - nogle mere succesfulde end andre.

Artiklens øverste billede
Den 29. oktober, halvanden måned efter kuppet den 12. september 1980, blev dette billede taget. General Kenan Evren står i midten af rækken. Han blev to år senere blev valgt til landets præsident. Foto: Burhan Ozbilici/AP

I løbet af landet Tyrkiets relativt korte levetid, har det oplevet en del militære kup. Den 27. maj 1960 kuppede en del af militæret landets daværende regering. Kuppet endte med, at Tyrkiets militær tog magten i landet, og regeringen - heriblandt præsidenten og premierministeren - blev anholdt. Oberst Alparslan Türkes, der senere kom til at fungere som formand for det meget højreorienterede parti MHP, var en af kuppets bagmænd.

Motivet til kuppet var ifølge kupmagerne selv at »bringe et retfærdigt og solidt demokrati til landet«, men det mere konkrete grundlag er ukendt. Landets premierminister, Adnan Menderes, som var valgt på demokratisk vis, blev henrettet den 17. september 1961 efter en retssag, hvor han var sigtet for at tilsidesætte landets forfatning.

Dette billede er taget den 28. maj 1960 og viser folk i Istanbul læse om tilfangetagelsen af premierminister Adnan Menderes efter militærkuppet. Foto: AP

Demirel valgte at gå af, og militæret indsatte en teknokratisk regering til at gennemføre reformerne, men på trods af dette fortsatte ustabiliteten i landet i flere år, og op gennem 1970'erne regerede forskellige regeringer på tynde og vakkelvorne grundlag.

Den 12. september 1980 forsøgte militæret med generalen Kenan Evren i spidsen sig så igen med et kup, denne gang et længe planlagt og meget voldsomt af et slagsen. Hundredetusindvis af mennesker blev anholdt, og mange, heriblandt politiske fanger, blev likvideret.

På dette billede fra den 12. september 1980 ses et af militærets køretøjer på Kizilay-pladsen i Ankara. Billedet er taget få timer efter kuppet. Foto: Burhan Ozbillici/AP

Et kup lignende det i 1971 blev foretaget i 1997, da militæret var utilfreds med den islamistiske premierminister Necmettin Erbakan, som regerede på baggrund af sin religiøse ideologi og nægtede at reagere på militærets advarsler.

Erbakan blev tvunget til at træde tilbage og blev senere udelukket fra politik, fordi han ikke respekterede adskillelsen mellem religion og stat. Og i 2007 truede militæret med at blande sig i præsidentvalget, fordi man mente, at religion igen var ved at blive for stor en faktor i tyrkisk politik.

Men også den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, har muligvis tidligere været indblandet i et kupforsøg. Hvorvidt der rent faktisk var tale om et kupforsøg, er der dog tvivl om, idet alle indblandede sidenhen er blevet frifundet. Faktum er dog, at 237 militærfolk i 2012 blev idømt lange fængselsstraffe for i 2003 at have planlagt et kup mod Erdogan. Flere år senere blev alle dømte renset for anklagerne, fordi Tyrkiets højesteret vurderede, at der var blevet fiflet med beviserne i den oprindelige retssag.

Fredag var der så igen forsøg på et kup mod Erdogan foretaget af dele af det tyrkiske militær. Kupforsøget har ifølge tyrkisk tv kostet mindst 265 mennesker livet med yderligere over 1.000 sårede. Knap 3.000 militærfolk er anholdt.

En mand forsøgte fredag aften i Istanbul at forhindre militærets kampvogne i at komme frem ved at lægge sig foran køretøjet. Foto: Ismail Coskun/AP

I Tyrkiet har militæret langt mere magt end det er tilfældet i f.eks. Danmark, og militæret har - hvilket tidligere kup også vidner om - længe haft en selvbestemmelse uden at være underlagt de politiske magthavere. Hæren har desuden traditionelt sørget for at holde landet religionsneutralt, hvilket har givet problemer med visse politikere.

»Der har historisk set været store spændinger mellem militærets øverstbefalende og politiske ledere,« siger David L. Phillips, der er leder på Institut for Fred, Konflikter og Bæredygtighed ved universitetet Columbia, til Bloomberg News.

»Åbenbart føler militæret nu, at det er blevet skubbet helt ud over kanten,« tilføjer han.

Under Erdogans styre har militæret dog måttet se sin magt indskrænket, og derfor er der nu nogle i militæret, der gerne så præsidenten fjernet fra magten.

»Det tyrkiske militær er den eneste institution, der vil slå bremsen i og sørge for at regulere Erdogans magt,« lyder vurderingen fra Metin Gurcan, der tidligere har været ansat i det tyrkiske militær, men nu arbejder som sikkerhedsanalytiker, til Wall Street Journal.

At militæret har måttet se sin magt forsvinde mere og mere under den nuværende regering, er professor ved Center for Mellemøststudier Dietrich Jung enig i.

»Indtil slutningen af 90'erne kunne regeringen ikke træffe eksistentielle beslutninger, uden at militæret var med. Den slags politisk indflydelse har militæret ikke længere,« siger han til ritzau.

Hvorfor dele af militæret fredag valgte at forsøge sig med et nyt kup, er endnu uvist. Ifølge Mehmet Ümit Necef fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet har præsident Erdogan formentlig ret, når han siger, at kupforsøget kom fra officerer, som støtter oppositionslederen Fethullah Gülen.

»Bevægelsen har i 30 år opbygget en parallel organisation i militæret. Regeringen har i de seneste to år udrenset dem. Officerer fra Gülen-bevægelsen vidste, at de stod til udrensning og kom fyringen i forkøbet med et kupforsøg,« siger han til ritzau.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.