Islamisk Stat tager skylden for lastbilangrebet i Nice

Den militante gruppe tager nu skylden for angrebet i Nice, der blev udført af en 31-årig fransk-tunesisk mand.

Den militante gruppe Islamisk Stat (IS) tager skylden for angrebet i den franske by Nice, hvor mindst 84 mennesker blev dræbt.

Det skriver gruppens tilknyttede nyhedsbureau, Amaq, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Den person, der udførte operationen i Nice, Frankrig, hvor han kørte folk ned, var en af Islamisk Stats soldater, skriver Amaq.

- Han udførte operationen som reaktion på opfordringen om at gå målrettet efter statsborgere i lande, som er en del af den koalition, der kæmper mod Islamisk Stat.

Sent torsdag aften kørte en 31-årig fransk-tunesisk mand en 15 meter lang hvid lastbil igennem den menneskefyldte havnepromenade i Nice.

Mindst 84 er indtil videre bekræftet døde, mens 202 er kvæstede, heraf 52 alvorligt.

På et pressemøde fredag bekræftede anklageren i Paris, François Molins, gerningsmandens identitet. Det drejer sig om Mohamed Lahouaiej-Bouhlel, hvis id-papirer blev fundet i lastbilen.

Hvis Mohamed Lahouaiej-Bouhlel var en islamistisk militant, så må han være blevet radikaliseret meget hurtigt. Det siger den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, lørdag eftermiddag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det lader til, at han blev radikaliseret meget hurtigt - i hvert fald ud fra de forklaringer, vi har fået fra folk omkring ham, siger indenrigsministeren.

31-årige Mohamed Lahouaiej-Bouhlel var kendt af politiet for vold, trusler og tyveri, men ingen efterretningstjeneste har tilsyneladende hørt om ham før.

Frankrigs præsident, François Hollande, har betegnet angrebet som en terrorhandling, og i en tv-transmitteret tale natten til fredag sagde Hollande, at Frankrig vil styrke sit engagement i kampen mod Islamisk Stat i Irak og Syrien.

Samtidig vil præsidenten forlænge den undtagelsestilstand, der har været indført i Frankrig siden angrebet i Paris i november sidste år.

Det var ligeledes Islamisk Stat, der tog skylden for angrebet i Paris 13. november, hvor 130 mennesker blev dræbt.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.