Øjenvidne i Nice: Folk løb og græd og alt var kaos

Journalist Slim Allagui var i Nice, da en lastbil pløjede gennem en menneskemængde. Mindst 84 meldes dræbt.

Artiklens øverste billede
Foto: Luca Bruno/AP

AFP's tidligere korrespondent i København, Slim Allagui, sad på stranden, da mindst 84 mennesker, heriblandt omkring ti børn, pludselig blev dræbt af en lastbil, der torsdag aften kørte ind i en folkemængde på havnepromenaden i den franske by Nice.

Her var mange forsamlet for se fyrværkeri og fejre Frankrigs nationaldag, Bastilledagen.

Yderligere 50 mennesker er kvæstet, og 18 af dem er i kritisk tilstand.

- Pludselig hører jeg folk, som skriger og løber. Og jeg så på afstand en hvid lastbil, som kører ret stærkt på selve fortovet. Folk skreg og løb ned ad trapperne til stranden. De var virkelig i chok, fortæller han.

Han havde set aftenens fyrværkeri med nogle venner og var blevet nede på stranden, mens vennerne var gået op på promenaden.

- Jeg ville op til promenaden, men det kunne jeg ikke, for der var en masse mennesker, der løb ned af trappen. Pludselig hørte jeg et brag, der lød som et skud. Det var kaos, siger han og fortæller, at der var politifolk over det hele.

- Der var panik. Folk løb. Og græd.

- Han kunne ikke finde sin mor. Jeg prøvede at berolige ham og sagde, at vi skal nok finde hende. Jeg spurgte politifolk, om de ikke kunne hjælpe drengen. "Mor, mor, mor" blev han ved med at græde, fortæller en rystet Slim Allagui.

- Drengen var ligesom min egen dreng. Jeg håber, han har fundet sin mor, siger han.

- Jeg ryster stadigvæk. Jeg kan ikke finde mine venner. Jeg har prøvet at ringe til forskellige hospitaler. Jeg har ikke fået svar endnu, siger Slim Allagui.

Frankrig har erklæret tre dages landesorg efter angrebet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.