Hollande kalder Barrosos job hos Goldman Sachs umoralsk

Tidligere formand for EU-Kommissionen får kritik får at have taget job hos investeringsbanken Goldman Sachs.

Den franske præsident, François Hollande, kritiserer torsdag, at den tidligere formand for EU-Kommissionen Jose Manuel Barroso har besluttet at tage et job hos investeringsbanken Goldman Sachs.

- Det handler ikke om Europa, det handler om moral, siger Hollande i sit årlige interview, der markerer Bastilledagen, Frankrigs nationaldag.

- Juridisk er det muligt, men moralsk - det handler om personen - det er moralsk uacceptabelt, siger han.

Barroso skal være rådgiver og ikkeadministrerende formand i Goldman Sachs internationale forretning i Storbritannien. Han skal stå for at føre selskabet gennem det britiske farvel til EU.

Hollande påpeger, at Barroso var formand for EU-Kommissionen på samme tidspunkt som krisen med de amerikanske subprime boliglån, der har været beskyldt for at udløse den globale finanskrise i 2007-2008.

Præsidenten siger, at Goldman Sachs var "en af hovedinstitutionerne", som var involveret i at sælge subprime-gæld.

Han noterede samtidig den amerikanske banks rolle i at hjælpe Grækenland med at etablere sin finansielle troværdighed i begyndelsen af 00'erne. Bekymringer om den græske gæld rystede senere eurolandene.

Tidligere på ugen opfordrede den franske regering Barroso til at lade være med at tage jobbet hos investeringsbanken. Den Europæiske Ombudsmand opfordrede samtidig til at stramme reglerne for, hvilke job kommissærer kan tage, når de forlader deres EU-post.

José Manuel Barroso var formand for EU-Kommissionen fra 2004 og ti år frem. Da finanskrisen ramte EU-landene, var han med til at oprette en økonomisk redningsfond og stramme op på blandt andet budgetregler.

Det er ikke første gang, Goldman Sachs hyrer en tidligere politiker.

Den tidligere danske statsminister Anders Fogh Rasmussen blev sidste år hyret som rådgiver for den amerikanske finanskæmpe i forbindelse med virksomhedens i Danmark kontroversielle køb af aktierne i Dong Energy.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.