EU presser på for fuld visumfrihed til USA og Canada

Rumænere, bulgarere, cyprioter, kroater og polakker skal ifølge EU også kunne komme nemt til Nordamerika.

EU-Kommissionen vil fortsætte med at lægge politisk pres på USA og Canada, så alle EU-borgere kan slippe for at ansøge om visum, når de besøger landene på den anden side af Atlanten.

USA og Canada kræver indrejsevisum fra borgere fra Rumænien og Bulgarien, som blev medlem af EU i 2007. USA udelukker også kroater, cyprioter og polakker fra visumfritagelsen.

EU vil ikke ignorere forskelsbehandlingen af EU-lande, men de seneste måneders intensiverede forhandlinger har ikke ført til enighed på visumområdet.

Det siger Dimitris Avramopoulos på et pressemøde onsdag i Bruxelles. Han er kommissær for migration, indre anliggender og medborgerskab.

- At opnå fuld visumfritagelse for borgere i alle medlemsstater er målet for EU-Kommissionen og et grundlæggende princip i vores fælles visumpolitik, siger Dimitris Avramopoulos.

- I de seneste tre måneder har vi intensiveret kontakten til USA og Canada for at presse på for fuld gensidig visumfritagelse, siger han.

For at presse USA og Canada yderligere kan EU suspendere canadierne og amerikanernes ret til at rejse til EU uden visum. Det fremhævede kommissionen i april.

Men kommissionen vurderer nu, at den fremgangsmåde vil gå ud over EU's diplomatiske forbindelser til Canada og USA.

Canada har senest i det tidlige efterår lovet at informere om tidsfristen for en eventuel ophævelse af visumkravet. Her vil det nordamerikanske land også orientere om, hvilke krav landet stiller til samarbejdet med Bulgarien og Rumænien.

Planen er nu, at kommissionen koordinerer med medlemslandene og Europaparlamentet i forsøget på at fremskynde forhandlingerne, siger kommissæren.

Storbritannien og Irland er ikke en del af EU's fælles visumpolitik.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.