May forudser svære og usikre tider for Storbritannien

Storbritanniens snart nye premierminister, Theresa May, lover at gå efter "den bedste aftale" med EU.

Artiklens øverste billede
Foto: Jonathan Brady/AP

- Jeg er æret og ydmyg over at være blevet valgt.

Sådan indleder Storbritanniens kommende premierminister, Theresa May, et ultrakort pressemøde.

Hun er blevet valgt som den næste konservative leder og dermed premierminister David Camerons efterfølger i Downing Street nummer 10.

Theresa May takker foran den samlede verdenspresse David Cameron for hans arbejde for Det Konservative Parti og hele Storbritannien.

Hun påpeger samtidig, at Storbritannien har brug for en stærk ledelse, der kan styre landet gennem "svære tider" og svære forhandlinger med EU.

- Brexit betyder brexit, og vi skal gøre det til en succes. Vi skal forene vores land, siger hun og henviser til, at Storbritannien går usikre økonomiske tider i møde.

Samtidig lover hun at kæmpe for den "bedst mulige aftale" med EU omkring Storbritanniens fremtidige relation til unionen, hvis briterne officielt forlader den.

Flere eksperter vurderer, at forhandlingerne om briternes exit fra EU kan indledes hurtigere end ventet med Theresa Mays hurtige udnævnelse.

Det forholdt den kommende premierminister sig dog ikke til på pressemødet, hvor ingen journalister fik mulighed for at stille spørgsmål.

Til gengæld gav hun - i rene overskrifter - et glimt af den retning, hun vil udstikke for briterne:

"En positiv vision for vores nations fremtid", "Vi vil bygge et bedre Storbritannien", "Vi vil give folk større kontrol over deres liv" og "Storbritannien skal have en ny rolle i verden".

Under det korte pressemøde, foran det britiske parlament, er Theresa May flankeret af flere af sine partifæller.

Ligesom David Cameron opfordrede hun briterne til at forblive i EU. Nu bliver opgaven at række hånden ud til de partifæller, der kæmpede for brexit.

Theresa May stod tilbage som den eneste kandidat til premierministerposten, efter at modstanderen Andrea Leadsom tidligere mandag trak sig fra kapløbet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.