Overblik: Tre kandidater vil være briternes leder

Tre kandidater er fortsat med i kampen om at blive Storbritanniens næste premierminister.

Indenrigsminister Theresa May vinder stort den første afstemning om formandsposten i det konservative parti i Storbritannien.

Læs mere om de tre kandidater, der stadig er med i kampen om at blive landets næste premierminister, her:

* Michael Gove, 48 år, en del af forlad EU-kampagnen:

Gove voksede op i Skotland og studerede på Oxford University, før han blev journalist. Han arbejdede på BBC og avisen Times, hvor han var assisterende redaktør.

Før han blev valgt til parlamentet i 2005, var han formand for en centrum-højre tænketank. Han har tidligere været uddannelsesminister i fire år og er nu justitsminister.

Han var en ledende figur i forlad EU-kampagnen sammen med den tidligere borgmester i London Boris Johnson. Det var ventet, at Gove ville støtte Johnson. Men Gove vendte på en tallerken og meddelte, at han ikke havde tiltro til Johnsons lederevner.

De er begge tætte venner med premierminister David Cameron trods deres uenighed om Europa. Gove anses som en af to favoritter til posten som premierminister.

* Andrea Leadsom, 53 år, en del af forlad EU-kampagnen:

Leadsom studerede statskundskab på Warwick Universitet, før hun kastede sig over finansverdenen i 25 år. Hun blev valgt til parlamentet i 2010 og var viceminister i Finansministeriet, inden hun blev energiminister.

Hun har sagt, at hun ser et kæmpe potentiale for briterne på grund af afstemningens resultat.

* Theresa May, 59 år, en del af bliv i EU-kampagnen:

Datter af en præst, uddannet på Oxford University og en af to favoritter til posten som premierminister. Inden hun blev byrådsmedlem, startede hun karrieren i Bank of England.

I 1997 blev hun medlem af parlamentet, og i 2002 blev hun den første kvindelige formand for de konservative.

Som indenrigsminister gik hun ind for at bevare Storbritannien i EU, men har sagt, at afstemningens resultat står ved magt. Hun kritiseres for at have været usynlig under kampagnen. Hun forsøger nu at fremstå som den samlende kandidat for partiet.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.