Britisk skilsmisse vil dominere Slovakiets EU-formandskab

Nu er det Slovakiets tur til at stå i spidsen for EU, og det lille land får hænderne fulde på grund af brexit.

Artiklens øverste billede
Slovakiets premierminister, Robert Fico. Foto: Petr David Josek/AP

Slovakiet overtager fredag formandskabet for EU. Og det bliver en stor mundfuld for landet at sidde for bordenden de næste seks måneder.

Den forestående skilsmisse mellem Storbritannien og EU bliver stort set det eneste tema under Slovakiets formandskab. Det konstaterer slovakiske medier ifølge BBC.

- Det hele vil handle om brexit, forudser en kommentator i Slovak Spectator.

Det mener Most-Hid (Broen, red.), der er det mindste parti i Slovakiets koalitionsregering, også.

- Storbritanniens beslutning ændrer fuldstændig det slovakiske formandskab. Aldrig tidligere har et formandsland stået over for så hård en opgave, skriver partiet på Facebook.

Slovakiets premierminister, Robert Fico, har allerede foreslået, at der bliver holdt et uformelt topmøde i september i landets hovedstad, Bratislava.

Tanken er, at EU's regeringsledere skal drøfte unionens fremtid, skriver nyhedssitet euroaktiv.sk.

Fico vil tilstræbe, at deltagerne i sammenkomsten formulerer "en ny vision" for blokken, mens den forbereder sig på at sige farvel til briterne.

Fico tilhører den gruppe af EU-ledere, der betragter brexit som et advarselstegn, skriver euroaktiv.sk.

På et møde denne uge i Bruxelles sagde Fico således, at "enhver, som efter brexit forestiller sig, at vi bare kan tilbyde europæerne mere af det samme, begår en stor fejl".

Tirsdag rejste Slovakiets udenrigsminister, Miroslav Lajca, til London for at møde sin britiske kollega, Philip Hammond.

Lajca gav ifølge den slovakiske avis Pravda udtryk for, at Slovakiets erfaring med at håndtere en "skilsmisse" nu kan vise sig nyttig. Landet blev selvstændigt i 1993 efter at have været del af Tjekkoslovakiet.

Men under alle omstændigheder venter der Slovakiet en hård tjans. Det mener flere af landets medier.

- Formandskabet er allerede begyndt at hjemsøge Fico, skriver aktualne.sk ifølge BBC.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.