Kreml: Tyrkiet undskylder for nedskydning af russisk fly

Tyrkiets leder siger ifølge Kreml-talsmand, at han vil gøre alt for at få et godt forhold til Rusland igen.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har skrevet et brev og undskyldt over for sin russiske kollega, Vladimir Putin, at Tyrkiet sidste år skød et russisk kampfly ned.

Erdogan udtrykker samtidig sine dybeste kondolencer til den russiske pilots familie og beder dem tilgive det, siger en talsmand for Erdogan.

- Præsidenten opfordrede også sin russiske kollega til at genetablere det traditionelt venlige forhold mellem Tyrkiet og Rusland, arbejde sammen om at adressere de regionale kriser og sammen bekæmpe terrorisme, siger Erdogans talsmand, Ibrahim Kalin.

- Vi er glade for at kunne meddele, at Tyrkiet og Rusland er enige om straks at tage de nødvendige skridt til at forbedre det bilaterale forhold, tilføjer han.

Nedskydningen af det russiske kampfly i november skabte et iskoldt forhold mellem de to lande, som tidligere var allierede.

Den tyrkiske regering siger, at flyet var inde i tyrkisk luftrum, og at piloten ignorerede flere advarsler fra tyrkerne.

Rusland, som bomber oprørsstillinger i Syrien fra luften, fastholder derimod, at flyet aldrig strejfede tyrkisk territorium.

Den russiske regering rasede over nedskydningen og beskyldte Tyrkiet for at have foretaget en "planlagt provokation".

Da Tyrkiets regering ikke undskyldte, stoppede Rusland alle pakkerejser for russiske turister til Tyrkiet og indførte importforbud af tyrkiske landbrugsprodukter.

Den diplomatiske krise mellem de to lande har også påvirket bestræbelserne på at skabe fred i Syrien, hvor Rusland og Tyrkiet står på hver sin side i den blodige konflikt.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.