Corbyn afviser at træde tilbage trods Labour-krise

Labour er i dyb krise, efter flere fremtrædende medlemmer er gået på grund af manglende tillid til Corbyn.

Den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn, afviser at gå af, efter ti af oppositionspartiets 31 såkaldte skyggeministre i løbet af søndagen er trådt tilbage.

- Jeg beklager, at der har været opsigelser i dag fra mit skyggekabinet. Men jeg vil ikke svigte tilliden fra dem, der har stemt på mig, eller de millioner af støtter over hele landet, der har brug for Labour til at repræsentere dem, siger han i en udtalelse

Ti fremtrædende medlemmer af det britiske oppositionsparti Labour meddelte søndag, at de ikke længere kan støtte deres partileder.

Det skete efter, at Corbyn fyrede Hilary Benn fra posten som Labours udenrigspolitiske chef, efter at han søndag havde udtalt, at han ikke havde tillid til Corbyns ledelse.

- Han er en god og ordentlig mand, men han er ikke nogen leder, siger Hilary Benn til tv-stationen BBC.

Med de mange skyggeministres afgang er arbejderpartiet kastet ud i dyb krise i kølvandet på den britiske EU-folkeafstemning.

Kritikken er haglet ned over Corbyn i kølvandet på torsdagens folkeafstemning, hvor et flertal på 52 procent af de britiske vælgere stemte for at forlade EU.

Labour-lederen har i mange partifællers øjne ført en alt for svag valgkamp, og de fratrådte skyggeministre og flere andre tvivler på hans evne til at føre partiet til sejr ved næste valg.

Omvendt bakkes Corbyn op af flere magtfulde fagforeninger, ligesom omkring 180.000 har bakket op om en underskriftsindsamling på nettet, der støtter ham.

Han blev i september valgt som Labour-leder med overbevisende flertal.

- De, der ønsker ændringer i Labours ledelse, må stille op ved et demokratisk valg, hvor jeg vil være kandidat, siger Corbyn søndag aften.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.