Spanien vil vriste klippehalvø fra briterne efter brexit

Efter Storbritanniens EU-exit forsøger Spanien at få delt suverænitet over klippehalvøen Gibraltar.

Artiklens øverste billede
Efter Storbritanniens EU-exit forsøger Spanien at få delt suverænitet over klippehalvøen Gibraltar. Foto: Brian Witte

Spanien vil søge at få delt suverænitet over den britiske klippeø Gibraltar ud for den sydspanske kyst oven på den britiske afstemning om EU-medlemskabet.

Det siger den fungerende udenrigsminister i Spanien, Jose Manuel Garvia-Margallo, fredag.

Vælgerne på Gibraltar, der har været britisk territorium siden 1713, stemte med et overvældende flertal på 96 procent for at blive i EU ved torsdagens afstemning og endte dermed i mindretal, da det samlede Storbritannien stemte sig ud af EU.

- Resultatet af afstemningen åbner for nye muligheder på Gibraltar, der ikke er set meget længe. Jeg håber, at en løsning med delt suverænitet - med det spanske flag på klippen - er tættere end nogensinde før, siger Garcia-Margallo.

Spanien har i mange år krævet suverænitet over enklaven.

Idéen om delt suverænitet bliver dog skudt ned af Gibraltars førsteminister, Fabian Picardo. Ifølge ham er der ingen planer om at ændre på suverænitetsforholdene.

Netop et forslag om delt suverænitet blev afvist af et 99 procent stort flertal af befolkningen på Gibraltar ved en afstemning i 2002.

- Lad andre lave støj om flag, der flyver over vores klippe, hvis de har lyst til at bruge luft på dét. De idéer vil aldrig føre til noget, siger Fabian Picardo.

Flertallet af indbyggerne i Gibraltar er britiske statsborgere med britisk pas. Storbritannien har tidligere afvist ethvert spansk krav på halvøen, der er et af Europas bedst stillede områder økonomisk.

Med en økonomi baseret på finansiel handel, turisme og internetgambling lider det store flertal af Gibraltars befolkning på 30.000 ingen nød.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.