Dansk mand har mistet livet på ungdomsrejse i Bulgarien

Det er uklart, hvorfor en ung dansker torsdag har mistet livet i byen Golden Sands.

En dansk mand er torsdag død på en populær feriedestination for festglade unge.

Manden mistede livet på en ferie med DUF-Rejser til den bulgarske by Golden Sands, skriver Ekstra Bladet.

Både rejseselskabet og Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter over for avisen, at manden har mistet livet torsdag.

- Vi kan bekræfte, at en dansk statsborger er afgået ved døden i Bulgarien, men kan ikke udtale os yderligere på grund af tavshedspligt. De pårørende er underrettet, siger vagthavende ved Udenrigsministeriets Borgerservice til Ekstra Bladet.

Marketingkoordinator hos DUF-Rejser Rasmus Jørgensen arbejder til daglig i Golden Sands, der ligger i den østlige del af Bulgarien.

Han fortæller, at guiderne på stedet er chokerede over dødsfaldet.

- Vi holder blandt andet et møde for guiderne hernede i morgen (fredag, red.) klokken 10. De er selvfølgelig dybt rystet over det. Heldigvis er jeg hernede, så det ikke er noget, de skal håndtere selv, siger Rasmus Jørgensen til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Jeg prøver lidt at holde guiderne væk fra det, så det ikke kommer alt for tæt på. Det er der ikke nogen, der skal opleve på den måde.

Hvad der præcist er gået forud for tragedien, vil han ikke fortælle endnu.

- Jeg vil helst ikke kommentere på, hvad der er sket. Der er forskellige udlægninger og historier, og lægerne vil slet ikke sige noget om, hvad dødsårsagen kan være. Så jeg venter med at kommentere på den del, før han er blevet obduceret, siger marketingkoordinatoren.

Han kan til Ekstra Bladet fortælle, at den unge dansker døde på et hotel i byen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.