Britiske vælgere hælder mod ja i historisk EU-afstemning

Ja-siden har en lille føring i målingerne, men nej-sidens Nigel Farage håber på hjælp fra vejrguderne.

Artiklens øverste billede
At EU-tilhængerne formentlig har fremdrift, kan også måles hos bookmakerne. Betfair siger torsdag, at chancen for et ja til at forblive i EU er steget til 86 procent. Michael Kappeler/picture-alliance

Britiske vælgere strømmer torsdag til stemmelokalerne for at være med til at beslutte, om deres land skal forlade EU eller fortsætte medlemskabet.

Resultatet af afstemningen kan sende chokbølger gennem unionens 28 medlemslande og markeder over store dele af verden.

Meningsmålingerne har på det seneste vist en lille føring til ja-siden, der ønsker at blive i EU, men de fleste analyseinstitutter ser føringen som for marginal til, at de på forhånd tør udråbe den ene fløj som vinder.

I en måling for avisen Evening Standard, der er foretaget af Ipsos Mori og offentliggjort på valgdagen, siger 52 procent, at de ønsker at blive i EU, mens 48 procent ønsker at forlade unionen.

I en onlinemåling fra instituttet Populus, der er offentliggjort på Twitter, siger 55 procent ja til at forblive, mens 45 procent vil ud af EU. Målingen er foretaget tirsdag frem til midnat, og 4700 personer har deltaget.

12 procent siger i Ipsos Mori-målingen, at de muligvis vil skifte mening, inden de når hen til stemmeboksen.

At EU-tilhængerne formentlig har fremdrift, kan også måles hos bookmakerne. Betfair siger torsdag, at chancen for et ja til at forblive i EU er steget til 86 procent.

I hovedstaden London og i den sydlige del af England foregår afstemningen i styrtregn. Dårligt vejr kan lægge en dæmper på vælgernes lyst til at begive sig til valglokalerne.

Lederen af UK Independence Party (Ukip), Nigel Farage, som er en af EU-modstandernes ledere, er overbevist om, at hans fløj har en god chance for at vinde afstemningen.

- Det hele handler om valgdeltagelse, og de bløde ja-vælgere bliver hjemme, siger han til det britiske nyhedsbureau Press Association.

I London-bydelen Havering er EU-modstanden høj. Her nævner flere vælgere blandt andet indvandring som en årsag til, at de stemmer imod fortsat EU-medlemskab.

- Jeg vil føle mig britisk igen, siger den 69-årige pensionist Diane Booth og tilføjer, at Storbritannien skal være selvforsynende med fødevarer, så landet bliver uafhængigt af import fra EU.

- Vi har nok her. Vi har både grise og kyllinger her i landet, siger hun.

I alt har 46,5 millioner vælgere mulighed for at stemme ved torsdagens folkeafstemning.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.