Fælles standard skal give ældrepleje med færre svigt

Der skal nu sættes fælles europæiske standarder for hjemmeplejen, så omsorgssvigt undgås i kommunerne

Når kommuner i fremtiden vælger udbydere af den kommunale hjemmepleje eller selv sammensætter den, vil de få en rettesnor, de kan holde sig til.

Det er besluttet i Dansk Standard, hvor man vil indgå i et europæisk samarbejde om en standard for ældreplejen i et forsøg på at undgå tidligere sager om omsorgssvigt.

- Behovet har dybest set været der længe. Der har været mange sager inden for de seneste par år, hvor der har været forskellige former for problemer, siger Jesper Jerlang, standardiseringsdirektør i Dansk Standard.

I Sverige har man haft positive erfaringer med at udvikle standarder, der eksempelvis beskriver, i hvor stort et omfang de ældre og pårørende skal inddrages i plejen, hvilken ernæring de ældre skal have, og hvor meget de skal aktiveres.

På svensk initiativ er der derfor nu lagt op til et fælles europæisk samarbejde, som danske interessenter ifølge Dansk Standard skal påvirke, hvis resultatet skal matche de krav, vi fra dansk side har til ældreplejen.

- Vi vil gøre meget for at få aktiveret så mange danske aktører og interessenter som muligt, siger Jesper Jerlang.

Derfor er han også glad for, at blandt andre Ældresagen, FOA og Alzheimerforeningen har vist interesse for projektet, der ifølge ham kan hjælpe til færre fejl.

- Den kan være med til at løfte kvaliteten i ældreplejen og sikre, at den bliver god og værdig.

I årevis har medier beskrevet svigt i hjemmeplejen, hvor ældre blandt andet er blevet glemt eller ikke har fået den rette pleje.

Samtidig har kommuner i stor stil udliciteret ældreplejen til private firmaer, der i stor stil er gået konkurs.

Ifølge 2016 tal fra fagforbundet FOA har konkurser i hjemmeplejen fået konsekvenser for mindst 8300 borgere de seneste år.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.