Tysk politi: 69.000 forbrydelser af migranter og flygtninge på tre måneder

Langt størstedelen af migranter og flygtninge har dog ingen tilknytning til kriminalitet, fastslår ny rapport. De fleste kriminelle kommer fra Afrika, Georgien og Serbien, mens bl.a. syrere ligger lavt.

Der er både positive og negative elementer at trække ud fra Tysklands første kortlægning af kriminalitet blandt flygtninge og migranter i landet.

Det tyske forbundspoliti BKA slår nemlig fast, at langt størstedelen af landets migranter og flygtninge ikke har begået nogen form for kriminalitet i de første tre måneder af 2016.

Omvendt kan 69.000 lovovertrædelser eller forsøg på lovbrud føres tilbage til flygtninge og migranter fra januar til marts, fastslår BKA i en ny rapport, der har indsamlet oplysninger fra alle landets 16 stater. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De fleste gerningsmænd kommer fra det nordlige Afrika, Georgien og Serbien.

Samtidig vedrører flere af sagerne folk fra Syrien, Afghanistan og Irak, hvilket er de tre lande, hvorfra der kommer flest asylansøgere til landet. I forhold til den samlede mængde asylansøgere fra de tre lande er antallet af kriminelle dog meget lavt, ifølge rapporten.

Næsten hver tredje af lovovertrædelserne handlede om tyveri, en lidt mindre procentandel handlede om indbrud eller forfalskninger, mens 23 procent havde forbindelse til røveri, overgreb eller legemsbeskadeliggørelse.

Da der er tale om den første rapport på området, kan der endnu ikke siges noget om udviklingen, ligesom BKA ikke har offentliggjort, hvor stor en procentdel migranter og flygtninge udgør af den samlede mængde kriminalitet i landet.

Ikke desto mindre viser rapporten, at andelen af kriminalitet blandt migranter og flygtninge faldt med 18 pct. fra januar til marts.

Rapporten kommer på et tidspunkt, hvor der er stor intern debat om, hvorvidt Tyskland har taget imod for mange asylansøgere. Over en million mennesker søgte asyl i Tyskland sidste år, hvilket både tilhængere og modstandere har tilskrevet den konservative kansler Angela Merkels lempelige flygtningepolitik.

Siden nytårsnat, hvor flere kvinder blev udsat for seksuelle overgreb i flere tyske byer af primært unge mænd med udenlandsk oprindelse, har bl.a. det stærkt indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland imidlertid fået stor vælgertilslutning med en politik, der går stik imod Angela Merkels kurs.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.