Ekspert: EU kan ikke overleve som legitimt projekt, hvis der ikke også på det her område er en form for solidaritet

Ifølge tyske Die Welt er EU-Kommissionen parat til at offentliggøre sit forslag til, hvordan EU-landene fremover skal håndtere flygtningekrisen.

Blandt løsningsforslagene fra kommissionen er, at et EU-agentur skal overtage landenes behandlinger af asylsager samt en udvidelse af Dublin-forordningen og en slags tvungen kvoteordning for asylsøgere, så enkelte lande ikke bliver for belastede.

Begge dele er fornuftige idéer, fordi det i bund og grund ikke giver mening, at EU lige nu ikke samarbejder fuldt ud om at løse flygtningekrisen, mener professor og leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet Marlene Wind.

»EU bygger på solidaritet. Vi er fælles om rigtig mange ting: Vi har fiskekvoter, vi har landbrugspolitik, vi har alle mulige regionale tilskud, og vi tager hensyn til landes budgetter, når man vurderer, hvad de skal betale til EU. Hvorfor skulle lige præcis det her område være undtaget en solidarisk fordeling? Det er meget svært at forstå for folk, der beskæftiger sig med EU, hvorfor det på netop dét her område bare er hvert land for sig,« siger hun.

Hvad der præcis står i EU-Kommissionens udspil er ikke kendt i detaljer, men ifølge Die Welt lægger man op til, at asylsøgerne på én eller anden måde skal fordeles bedre mellem EU-landene, så enkelte lande ikke står med store udfordringer, mens andre lande stort set ikke tager imod nogen flygtninge.

»Det er svært gang på gang at forklare de tyske vælgere, hvorfor Tyskland skal tage så mange flygtninge, mens de central- og østeuropæiske lande ikke tager imod nogen. Det her handler om hele EUs identitet og fællesskabets selvforståelse. Det handler ikke kun om, hvem der bare lige her og nu kan klare opgaven, og hvem der ikke kan,« vurderer Marlene Wind.

Hun spår, at der sandsynligvis vil blive lavet en ordning, hvor landene nok kan vælge at stå udenfor den fælles ordning, men at de lande så ville skulle betale de andre lande for at stå for fordelingen. For EU kan i længden ikke leve med, at nogle lande tager hovedparten af flygtningene, mens andre lande går fri, lyder analysen.

En anden ting, der vurderes at blive fremlagt, når kommissionen kommer med sit forslag, er muligheden for, at EU skal overtage medlemslandenes behandlinger af asylsager. Kommissionen ventes at foreslå et EU-agentur, som skal være til stede i alle lande og tage sig af asylansøgninger og klager.

En sådan ordning vil være langt at foretrække frem for det system, der er i spil nu, siger Marlene Wind.

»Vi har jo tidligere været i den situation, at asylansøgere nægter at tage til et bestemt land, fordi de hellere vil til et andet land. Det er en fuldstændig uholdbar situation, så længe der kommer så mange til Europa, som der gør nu. Det er umuligt for EU at være solidarisk internt og fordele flygtningene på kvoter, hvis man ikke har et centralt system, der på en eller anden måde behandler sagerne,« vurderer hun og tilføjer, at det dog vil blive »meget, meget svært« at centralisere noget så følsomt som asylansøgninger, men at det ville have sine fordele.

En mulig løsning på udfordringen kunne ifølge Marlene Wind være, at man lader beskyttelsen, de sociale ydelser og mulighederne for uddannelse og arbejde for flygtningene begrænse sig til ét bestemt land: Det land, de har fået asyl i. Hvis flygtningene så ønsker at flytte til et andet europæisk land, bortfalder alle de muligheder.

»Der kan være en pointe i at kunne sige til asylsøgerne: ”Du er på flugt, du søger beskyttelse, og det er altså os, der bestemmer, hvor du kan få den beskyttelse”,« siger hun.

Hvis EU ender med at ændre i Dublin-forordningen, har Danmark 90 dage til at sige ja til at deltage i den nye ordning. Ellers vil vi falde ud af Dublin-aftalen.

Et eventuelt kommende ensartet system for behandling af asylsager vil Danmark ikke være med i, så længe vi ikke er med i EU's fælles asylpolitik.