EU-ekspert før topmøde: Et sammenbrud vil være bedre end en dårlig aftale

»Det er ret uforudsigeligt, hvad der kommer til at ske. Den ene version er, at man finder en form for tilsyneladende enighed, som man ganske vist ikke ved, hvordan skal implementeres eller kan implementeres, eller ved, om det overhovedet løser nogle af de væsentlige problemer. Den anden mulighed er et totalt sammenbrud,« siger professor og leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet Marlene Wind.

Hun kommenterer på det topmøde, der torsdag atter finder sted i Bruxelles med EU’s og Tyrkiets leder i håbet om at komme et skridt nærmere på at løse migrantkrisen.

Men som så mange gange før, ser det ikke lovende ud.

I sidste uge var tonerne fra de politiske ledere ellers overordentligt positive efter forhandlinger med Tyrkiet, som resulterede i konturerne af en aftale for at dæmme op for flygtningestrømmen.

Der gik dog ikke lang tid, før kritikken af de tyrkiske betingelser for aftalen, begyndte.

Mod at tage flygtninge og migranter tilbage fra Grækenland, vil tyrkerne nemlig have lov til at rejse i EU uden visum. Samtidig ønsker de en ordning, hvor EU genbosætter én syrer, for hver syrer, som Tyrkiet tager tilbage. Og endelig vil de åbne nye forhandlingskapitler for optagelse i unionen. Dertil kommer et krav om tre mia. euro inden 2018 ud over de tre mia. kr., som EU har lovet i år og næste år.

Tyrkiet vil også have flere penge af EU til at kunne tage imod flygtninge fra især Syrien.

Men for at kunne sende flygtninge og migranter tilbage til Tyrkiet kræver det, at Grækenland anerkender Tyrkiet som et sikkert tredjeland, og det er der mange, som sætter et stort spørgsmålstegn ved.

Tyrkiet har ratificeret flygtningekonventionen, men det er sket med en vigtig undtagelse: Alle, som ikke stammer fra et europæisk land, kan ikke blive anerkendt som flygtninge eller få asyl, og det udelukker i den nuværende flygtningekrise alle. For langt de fleste asylansøgere i Tyrkiet er syrere, afghanere og irakere.

Syrere har dog fået en midlertidig beskyttelse i landet, men tilbage står alle de andre, som i givet fald vil blive returneret til Tyrkiet fra Grækenland.

Samtidig kræver en sådan ordning, at Grækenland er i stand til at lynbehandle asylansøgninger, så man lever op til princippet om at give alle flygtninge og migranter adgang til at søge asyl og anke afgørelsen - også selv om de i sidste ende sendes tilbage til Tyrkiet.

Derudover er de fleste klar over, at lukningen af Balkan-ruten blot vil betyde, at nye ruter opstår.

Endelig har Cypern stillet sig på bagbenene, når det gælder forhandlingerne om Tyrkiets EU-medlemskab.

»EU er presset til at udvise handlekraft i situationen, hvor længe kan man holde til at se endnu et topmøde, hvor parterne må gå fra hinanden og sige: ”Det kunne vi ikke?” Der er et kraftigt pres for at finde en eller anden form for løsning, men det kræver, at Cypern går med på den, og som det ser ud nu, så er det gået i hårdknude med cyprioterne, og det vil nok være den største knast,« siger Marlene Wind.

Hun vurderer, at EU er ved at indse, at man har givet tyrkerne for meget i aftaleforhandlingerne.

»Det er svært at trække det tilbage, og det gør det meget vanskeligt at få en aftale, som alle rundt om bordet kan nikke til, og hvor EU kan se sig selv i spejlet bagefter.«

Ifølge professoren kunne noget derfor tyde på, at det ender med et sammenbrud.

»Det kan selvfølgelig være, at man pludselig trækker en kanin op af hatten, så man øjner en løsning, men nogle gange er ingen aftale bedre end en rigtig dårlig aftale, som alligevel ikke kan implementeres.«