EU vil give nødhjælp til EU: 5 mia. kr. for at undgå humanitær krise i Grækenland

Regnestykket er enkelt.

Makedonien åbnede onsdag kortvarigt sin grænse til Grækenland og lukkede lidt flere end 200 syrere og irakere ind. Det er de eneste nationaliteter, der nu har en chance for at få lov at fortsætte på ruten videre mod Nordeuropa.

Trafikken fra Tyrkiet til de græske øer er imidlertid ikke taget af. Siden nytår er der i snit kommet mere end 2.000 flygtninge og migranter om dagen.

Resultatet: Alene på en uge vil antallet af strandede flygtninge og migranter i Grækenland vokse med næsten 13.000. Når foråret kommer og gør det mere sikkert at tage turen over Det Ægæiske Hav, ventes tallet at stige endnu hurtigere, og Grækenland er i forvejen under hårdt økonomiske pres efter fem år med recession og en endeløs række af nedskæringer.

Situationen fik onsdag EU-Kommissionen til at foreslå at give mere end 5 mia. kr. i nødhjælp (700 mio. euro) til Grækenland og andre EU-lande for at undgå en humanitær krise.

Under åben himmel

I den mindre by Idomeni, nær Makedoniens grænse, er der allerede rapporter om mangel på mad, vand og sanitære forhold. I to overfyldte lejre må mange af de op mod 15.000, der venter på at krydse grænsen, sove under åben himmel i frysende temperaturer. Græske myndigheder estimerede torsdag, at flere end 25.000 sammenlagt er strandet i landet.

Ifølge kommissionens plan, der skal blåstemples af medlemslandene og EU-Parlamentet, skal pengene bruges over en treårig periode og vil blive brugt der, »hvor der er mest brug for det«, lød det fra EU’s nødhjælpskommissær, Christos Stylianides. Underforstået vil det primært sige Grækenland, og organisationer som Røde Kors og UNHCR vil nu blive inviteret til at søge om midlerne. Pengene kommer ikke fra nødhjælpspuljen til tredje lande, men fra penge afsat til flygtningekrisen.

Kommissionens skridt er usædvanligt. Selvom EU har en solidaritetsfond, som f.eks. har givet penge til genopbygning efter jordskælvet i den italienske by L’Aquila i 2009, er det første gang, at der gives finansiel nødhjælp i et EU-land. Men ifølge flere iagttagere er det på høje tid.

»Men det kan kun være en midlertidig løsning. Jeg tror ikke, at Grækenland vil kunne klare det særligt længe,« advarer Ulrike Guerot, direktør for European Democracy Lab i Tyskland.

Situationen er eskaleret, siden Østrig for en uge siden mistede tålmodigheden over den fortsatte store strøm og indførte et loft på maksimalt 80 asylsøgere om dagen, hvilket har udløst en dominoeffekt af grænselukninger på hele ruten igennem Vestbalkan og nu truer med at få EU’s fælles flygtningepolitik til at kollapse.

EU’s politiske ledere mødes på mandag til et hasteindkaldt topmøde med Tyrkiets premierminister for at forsøge at dæmpe tilstrømningen herfra, men indtil videre har flere måneders forhandlinger ikke ført til resultat.

Tilbage til Tyrkiet

I et lille tegn på fremskridt har tyrkiske myndigheder dog netop i denne uge accepteret at tage flere end 300 økonomiske migranter tilbage fra Grækenland, hvilket kan ske under en bilateral aftale med grækerne fra 2002. Og fra Ankara sagde Tanju Bilgic, talsmand for den tyrkiske udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, på en ugentlig nyhedskonference, at Tyrkiet har tilbudt tilbagesendelsesaftaler for økonomiske migranter med 14 EU-lande, men nævnte ikke hvilke lande.