Nato-rapport: Ruslands militær øver sig på atomangreb
Rusland har i de seneste år opført sig mere og mere truende over for sine naboer - bl.a. simulerede man i 2013 et atomangreb på Sverige.
I løbet af de seneste tre år har Rusland foretaget 18 simulerede angreb på Nato-landene og deres allierede og partnere - heriblandt har man øvet sig på flere atomangreb.
Simulationerne sker nu i et omfang, som ikke er set siden Den Kolde Krig.
Det er en af af konklusionerne i Natos generalsekretær Jens Stoltenbergs årsrapport for 2015, som for nylig blev offentliggjort.
»Rusland er i 2015 fortsat med sine selvsikre og uforudsigelige militære aktioner,« skriver Nato-generalsekretæren og fortsætter derpå med at forklare, præcis hvad Rusland i de seneste år har foretaget sig militært.
Bl.a. har man simuleret atomangreb på Polen, og i marts 2013 øvede det russiske militær sig på atomangreb på Sverige, står der i rapporten.
I nogle af angrebene har Rusland brugt over 100.000 soldater, hvilket har været med til at øge spændingerne mellem Rusland og Nato.
»Disse simulationer er blevet brugt til at dække over store bevægelser blandt de russiske militære styrker og til at true Ruslands nabolande,« står der bl.a.
Rusland har ifølge Nato også bevæget sig i retning af en større lukkethed omkring, hvad man foretager sig militært.
Området omkring Danmark har også oplevet sin del af Ruslands militære fremfærd. Under Folkemødet på Bornholm i 2014 øvede russiske bombefly indflyvning til et bombetogt mod den danske ø, og i marts 2015 opdagede det svenske forsvar igen fire russiske bombefly i luftrummet ved Bornholm.
Optrinnet fik den svenske regering til at kritisere russerne for at overtræde de internationale regler for luftfart.
Så sent som i januar i år var der ifølge avisen Svenska Dagbladet problemer igen, da et overvågningsfly fra det svenske luftvåben i nogle minutter blev forfulgt af et russisk kampfly af typen SU-27.
Ruslands aggressive opførsel fik tidligere på ugen USA til at meddele, at man vil firedoble sit budget til USA's militære tilstedeværelse i Europa. 3,4 mia. kr. vil USA dermed kunne bruge i 2017 på at have soldater og materiel udstationeret i Europa.
Jens Stoltenberg har taget godt imod USA's øgede støtte og kaldte det i en pressemeddelelse for »et klart tegn på USA's fortsatte engagement i Europas sikkerhed«.