Europa

Sverige er klar til at betale for at få Marokko til at modtage gadebørn

Sverige har allerede trukket i land på udenrigspolitikken, nu er man også klar til at betale.

Hidtil har Sverige ikke haft den store succes med at udvise de mange uledsagede mindreårige, som er kommet fra Nordafrika og hovedsageligt Marokko.

Det vurderes, at 800 af dem lige nu befinder sig i Stockholm og Göteborg, hvor de i udgangspunktet lever som gadebørn, fordi de ikke har krav på asyl og derfor ofte ernærer sig ved kriminalitet.

Og det var efter alt at dømme netop disse børn og unge, som i weekenden var målene for et koordineret angreb i Stockholm, hvor omkring 100 hætteklædte mænd deltog.

Sverige vil sende marokkanske gadebørn tilbage

Marokko har nægtet at tage imod gadebørnene, men i januar fastslog den svenske regering, at man ikke vil anerkende Vestsahara, som er besat af Marokko. Og nu har Sverige og Marokko indledt et samarbejde om at sende gadebørnene tilbage.

I 2012 stemte et flertal i den svenske rigsdag ellers for en anerkendelse af Vestsahara som selvstændig nation, men efter en større diplomatisk krise og problemer med opførelsen af et Ikea-varehus i Marokko har man altså trukket i land.

Og nu agter regeringen også bidrage til yderligere marokkansk velvilje ved at sende penge med gadebørnene.

Gruppe bag Stockholm-optøjer: »Det er enhver svensk mands pligt at forsvare fællesområder mod importeret kriminalitet«

Det siger indenrigsminister Anders Ygeman til tv-kanalen TV4.

»Vi vil jo ikke have at de skal drive planløst omkring i Rabats gader, når vi udviser dem, men ønsker, at der skal være en ordentlig modtagelse, og der er vi klar til at finansiere den modtagelse,« lyder det fra ministeren, der nævner etableringen af børnehjem og ungdomsinstitutioner som eksempler på den svenske støtte.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Her laves 35 mio flasker vin om året: Og i tre dage opfordres til sanseløs druk
Med sine alsidige lokalklimaer og en produktion af 35 mio. flasker vin årligt er Israel en ambitiøs spiller på vinmarkedet, selv om alkohol for mange israelere er forbeholdt festdage. 
Se flere
Bolig
Husk havens gæster: Giv rigeligt med god mad, så kommer de igen
Netop nu har havens fugle brug for hjælp til at komme gennem den kolde tid. Vinterfodring er med til at hjælpe bestanden, så vi også til forår og sommer kan glæde os over solsorte, mejser og spurve. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her