Sverige forlænger grænsekontrol til 8. februar

Allerede 12. november indførte Sverige grænsekontrol, som nu er blevet forlænget en måned frem.

Artiklens øverste billede

Sverige forlænger grænsekontrollen til 8. februar. Det meddeler indenrigsminister Anders Ygeman til TT.

Grænsekontrollen blev indført 12. november og er hidtil blevet fornyet hver fjortende dag. Nu kommer den til at gælde en måned frem.

- Ved en samlet vurdering findes der stadig risiko for den offentlige orden og sikkerhed, siger Anders Ygeman til TT.

Indenrigsministeren forventer ikke, at grænsekontrollen bliver afviklet i den nærmeste fremtid. Først skal EU have kontrol over unionens ydre grænser og tage et fælles ansvar for flygtningekrisen.

- Får man det, så kan vi trappe ned, siger Anders Ygeman.

Sverige har valgt at indføre såkaldt transportøransvar, som pålægger transportselskaberne at tjekke de rejsendes identitet. Gør de ikke det, kan det koste en bøde på 50.000 svenske kroner.

Siden 4. januar har DSB skullet kontrollere passagerer, som vil rejse med tog over Øresund. Vil man rejse med bus, skal man vise id til chaufføren, og også på færgerne skal man legitimere sig.

EU tillader, at medlemslandene indfører grænsekontrol i op til seks måneder.

Ifølge Schengenreglerne skal et medlemsland stå over for "en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed" for at kunne bryde den fri bevægelighed ved at genindføre midlertidig grænsekontrol.

Det har i alt seks lande i Schengen valgt at gøre. EU's nye hollandske formandskab har torsdag advaret om, at den frie bevægelighed inden for Schengen-området er under meget stort pres.

Også Danmark tjekker id på udvalgte rejsende, som vil krydse grænsen fra Tyskland. Den danske grænsekontrol vil foreløbig gælde til 14. januar, men kan også forlænges.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har bebudet, at hun forventer, at den danske grænsekontrol vil fortsætte efter 14. januar.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.