EU vil skærpe grænsekontrol i Schengen-lande efter angreb

EU-landene vil øge kontrollen med folk, der rejser ind over Schengen-zonens ydre grænser, også EU-borgere.

Sikkerheden i Europa skal styrkes efter weekendens blodige terrorangreb i Paris, hvor mindst 129 mennesker blev dræbt.

Derfor er EU’s justits- og indenrigsministre fredag hasteindkaldt til møde i Bruxelles for at diskutere en mere omfattende registrering og bedre udveksling af informationer for at få ram på potentielle terrorister, herunder Syrien-krigere, der vender hjem igen.

Justitsminister Søren Pind (V) og hans EU-kolleger vil ifølge et udkast til konklusioner for mødet blandt andet styrke kontrollen med folk, der rejser ind over Schengen-zonens ydre grænser, også når det drejer sig om EU-borgere.

- Medlemslandene vil øjeblikkeligt implementere de nødvendige systematiske og koordinerede kontroller ved de ydre grænser, også for personer, der nyder retten til fri bevægelighed, hedder det i teksten.

Det betyder, at EU-borgere ikke blot får kontrolleret deres pas, når de passerer ind over en ydre grænse, men at de fremover også kan tjekkes i databaser.

Frankrig presser hårdt på for meget mere kontrol, efter at det har vist sig, at det er EU-borgere fra Frankrig og Belgien, der stod bag weekendens angreb i Paris.

En af de mistænkte er dog ankommet med syrisk pas som en del af flygtninge- og migrationsstrømmen via Grækenland.

Det tages der hånd om i udspillet til mødekonklusioner, hvor der står, at alle migranter skal have taget fingeraftryk og sikkerhedstjekkes i databaser.

Europol skal desuden udstationere gæstepolitifolk til at hjælpe med arbejdet i de såkaldte hotspots, hvor flest migranter kommer ind i EU.

Den formodede hjerne bag angrebene i Paris, den internationalt efterlyste belgiske islamist Abdelhamid Abaaoud, blev onsdag dræbt under en politiaktion i Paris-bydelen Saint-Denis.

Men de franske myndigheder troede, at 28-årige Abaaoud var i Syrien. Derfor rejser hans tilstedeværelse i Paris nye spørgsmål om Schengen-områdets gennemhullede ydre grænser og udvekslingen af oplysninger mellem EU-landene.

- Alle må forstå, at det haster med, at Europa vågner op og organiserer sig selv og forsvarer sig mod terrortruslen, sagde den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, torsdag.

Han klager især over, at Frankrig ikke modtog informationer fra andre europæiske lande om, hvor Abdelhamid Abaaoud befandt sig.

EU-landene ventes på fredagens møde også at opfordre til at få vedtaget EU's stærkt forsinkede register over passagerer på både flyvninger ind og ud af EU samt internt i EU.

Desuden vil ministrene opfordre EU-Kommissionen til at udarbejde effektive forslag til at forhindre hvidvask af penge og finansieringen af terrorisme.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.