IS tager skylden for blodige angreb i Paris

Islamisk Stat tager i en officiel erklæring skylden for de blodige angreb i Paris med 127 dræbte, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Artiklens øverste billede
En betjent står vagt uden for koncertstedet Bataclan, hvor et blodigt angreb fandt sted fredag aften.

Islamisk Stat (IS) tager i en officiel erklæring skylden for de blodige angreb i Paris med 127 dræbte, skriver nyhedsbureauet Reuters.

"Otte brødre, der bar bombebælter og medbragte angrebsvåben", har udført et "velsignet angreb på korsfarernationen Frankrig", hedder det i erklæringen, der er lagt på internettet.

Kort forinden konstaterede Frankrigs præsident, François Hollande, at IS stod bag, og at der var tale om en krigshandling.

I en erklæring fra IS siges det videre, at angrebene i Paris skal vise Frankrig, at det vil være jihadisternes vigtigste mål, så længe den franske regering fortsætter sin politiske kurs i Syrien.

Hollande konstaterede, at angrebene i den franske hovedstad var planlagt og organiseret uden for landets grænser.

I Syrien siger præsident Bashar al-Assad, at Frankrig med sin politik selv er skyld i "spredningen af terrorisme".

- Terrorangrebene, som var rettet mod den franske hovedstad, Paris, kan ikke adskilles fra, hvad der er sket i den libanesiske hovedstad for nylig og fra, hvad der er sket i Syrien de sidste fem år inden for andre områder, påpeger han.

Frankrig sluttede sig i september til den amerikansk-ledede koalition af lande, som fra luften bomber IS i Syrien.

IS offentliggjorde tidligere lørdag en udateret video på internettet, som indeholdt flere trusler mod Frankrig og Vesten. Her opfordres muslimer, der ikke er i stand til at rejse til Syrien, til at føre hellig krig og gennemføre angreb i deres egne lande.

- Ja bestemt, I er blevet beordret til at bekæmpe den vantro, overalt hvor I finder ham. Hvad venter I på? Der er våben og biler tilgængelige, og der er mål, som er klar til at blive ramt, siger en IS-kriger, der er flankeret af andre bevæbnede islamister.

- Selv gift er tilgængelig, så forgift vandet og maden hos Allahs fjender, lyder det på videoen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.