Polen-forsker: Historisk forandring på vej i polsk politik

Højrefløjens sejr er historisk stor, og venstrefløjen er elimineret, siger Polen-kender Svend Gottschalk.

Artiklens øverste billede
Det nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti har fået en historisk stor valgsejr.

Hvis den første valgstedsmåling er korrekt har polakkerne sammensat et historisk parlament. Det er konklusionen på søndagens valg, mener forsker i polsk samfundsudvikling ved Syddansk Universitet Svend Gottschalk.

Blandt andet har valgets vindere, Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) fået en historisk stor sejr, hvis man gør det op i pladser i underhuset

- Det er første gang siden 1989, at ét parti får så mange pladser i underhuset, at det kan danne regering alene. Det er ikke sket før, fortæller Svend Gottschalk.

Samtidig har venstrefløjen i polsk politik haft et forfærdeligt valg. I et forsøg på at samle sine kræfter har venstrefløjens partier samlet sig i en koalition. Den koalition har, hvis valgstedsmålingen holder stik, ikke opnået valg til parlamentet.

- Det er en katastrofe for venstrefløjen. Hverken postkommunister eller socialister er valgt ind i underhuset. Venstrefløjen er fuldstændig væk, siger Svend Gottschalk.

Valgets tabere, det liberale parti Borgerplatformen, erkendte to minutter efter valgstedsmålingen, at de havde tabt magten.

Dermed siger Ewa Kopacz farvel til premierministerposten, som hun overtog efter Donald Tusk, da han i 2014 blev EU-præsident. I stedet tyder alt på, at Beata Szydlo fra PiS tager over.

Det er bliver dog ikke Beata Szydlo, der får den reelle magt i Polen, vurderer Svend Gottschalk.

- Hos PiS er der ingen tvivl om, at Jaroslaw Kaczynski er lederen af partiet. Han var også den første, der dukkede op, da sejren var klar. Bagefter gav han så ordet til Beata Szydlo, fortæller Polen-forskeren.

- Men han har ikke været kandidat, for partiet har erfaringer med, at befolkningen ikke er så begejstret for ham.

Ifølge Svend Gottschalk betyder valgresultatet, at Polen i højere grad end tidligere vil stille sig på bagbenene, når der skal forhandles i EU-samarbejdet.

- Polakkerne har skam stået på deres synspunkter tidligere, men nu bliver det meget sværere at tale med dem om eksempelvis miljøregulering eller flygtninge, siger han.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.