Polen-forsker: Historisk forandring på vej i polsk politik
Højrefløjens sejr er historisk stor, og venstrefløjen er elimineret, siger Polen-kender Svend Gottschalk.
Hvis den første valgstedsmåling er korrekt har polakkerne sammensat et historisk parlament. Det er konklusionen på søndagens valg, mener forsker i polsk samfundsudvikling ved Syddansk Universitet Svend Gottschalk.
Blandt andet har valgets vindere, Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) fået en historisk stor sejr, hvis man gør det op i pladser i underhuset
- Det er første gang siden 1989, at ét parti får så mange pladser i underhuset, at det kan danne regering alene. Det er ikke sket før, fortæller Svend Gottschalk.
Samtidig har venstrefløjen i polsk politik haft et forfærdeligt valg. I et forsøg på at samle sine kræfter har venstrefløjens partier samlet sig i en koalition. Den koalition har, hvis valgstedsmålingen holder stik, ikke opnået valg til parlamentet.
- Det er en katastrofe for venstrefløjen. Hverken postkommunister eller socialister er valgt ind i underhuset. Venstrefløjen er fuldstændig væk, siger Svend Gottschalk.
Valgets tabere, det liberale parti Borgerplatformen, erkendte to minutter efter valgstedsmålingen, at de havde tabt magten.
Dermed siger Ewa Kopacz farvel til premierministerposten, som hun overtog efter Donald Tusk, da han i 2014 blev EU-præsident. I stedet tyder alt på, at Beata Szydlo fra PiS tager over.
Det er bliver dog ikke Beata Szydlo, der får den reelle magt i Polen, vurderer Svend Gottschalk.
- Hos PiS er der ingen tvivl om, at Jaroslaw Kaczynski er lederen af partiet. Han var også den første, der dukkede op, da sejren var klar. Bagefter gav han så ordet til Beata Szydlo, fortæller Polen-forskeren.
- Men han har ikke været kandidat, for partiet har erfaringer med, at befolkningen ikke er så begejstret for ham.
Ifølge Svend Gottschalk betyder valgresultatet, at Polen i højere grad end tidligere vil stille sig på bagbenene, når der skal forhandles i EU-samarbejdet.
- Polakkerne har skam stået på deres synspunkter tidligere, men nu bliver det meget sværere at tale med dem om eksempelvis miljøregulering eller flygtninge, siger han.
/ritzau/