Alliancen mod Sverigedemokraterne er brudt sammen
Svensk politik kastet ud i kaos
Los Angeles
Svensk politik gled ud i en tilstand af kaos efter valget til Riksdagen i september 2014. Resultatet gjorde, at der umiddelbart ikke kunne dannes regering i Sverige uden støtte fra det indvandrerkritiske parti Sverigesdemokraterne.
Efter længere tids tovtrækkeri, en nedstemt finanslov fra den nye socialdemokratisk ledet mindretalsregering samt udskrivelsen af et nyvalg blev løsningen den såkaldte Decemberaftale.
Her aftalte alle de svenske partier, Sverigesdemokraterne undtaget naturligvis, hen over midten at holde partiet uden for indflydelse. Aftalen betød, at man lod den person med flest mandater i ryggen, fraregnet Sverigedemokraternes, lede landet. Det har indtil nu været socialdemokraten Stefan Löfven.
Fredag aften har den borgerlige opposition dog valgt at opsige Decemberaftalen, der skulle gælde helt frem til 2022.
»Jeg er meget glad. Jeg skal lige til at åbne en flaske champagne,« lød det fra Finn Bengtsson, der er medlem af Riksdagen for det store borgerlige oppositionsparti Moderaterne, til den svenske avis Dagens Nyheter fredag aften.
Bengtsson har stået i spidsen for et oprør mod Decemberaftalen i partiet, der indtil sidste valg var Sveriges statsministerparti. Oppositionspolitikerens kamp blev dog ledt godt på vej af et andet parti i den borgerlige alliance, Kristendemokraterne.
Tidligere fredag blev ledelsen hos Kristendemokraterne således nedstemt af sit eget bagland, da partiets støtte til Decemberaftalen var til afstemning. Siden da meldte de øvrige partier i den borgerlige blok i Riksdagen ud, at de nu betragtede aftalen som død.
Det endelige dødsstød kom, da Moderaternes leder og statsministerkandidat, Anna Kinberg Batra, sent fredag aften kunne meddele den svenske presse, at aftalen for hendes vedkommende var fortid.
De borgerlige partier har blot kunnet se til, mens Sverigedemokraternes meningsmålinger er blevet bedre og bedre siden Decemberaftalen kom på plads. Enkelte målinger har endda vist, at højrefløjspartiet ville blive det største i Riksdagen, hvis der var valg lige nu.
Det er især flygtningekrisen og dermed flygtninge- og integrationsspørgsmålet, som har drevet partiet frem, har målinger vist. Men partiet og dets støtter skal ikke håbe på, at fredagens dramatiske udvikling vil føre til et valg lige foreløbigt.
»Jeg kommer ikke til at tage initiativ et mistillidsvotum lige nu,« sagde Anna Kinberg Batra ifølge den svenske tv-station SVT under det improviserede pressemøde fredag aften.
Den holdning deler hun med de øvrige partier i den borgerlige alliance.
Dermed ser der umiddelbart ikke ud til at blive flertal for det mistillidsvotum, som Sverigedemokraternes formand, Jimmie Åkesson, sagde, at han snart ville fremlægge, i en pressemeddelelse sent fredag aften.
måling nogensinde. Her kunne partiet registrere opbakning fra 27,3 procent af de svenske vælgere. En markant fremgang fra de 12,9 procent af stemmerne, som partiet fik ved valget godt et år forinden.
Sveriges statsminister Stefan Löfven kommenterede sent fredag aften den nye mere kaotiske situation i svensk politik i en pressemeddelelse.
»Det er oprørende, at de borgerlige bryder en aftale, som de selv har underskrevet og forsvaret over for vælgerne,« sagde den socialdemokratiske statsminister i pressemeddelelsen, ifølge SVT.
De borgerlige partiers opsigelse af Decemberaftalen kommer kun til at gavne én part, og det er Sverigedemokraterne, mente statsministeren.
»Der har hele tiden kun været to alternativer til Decemberaftalen. Samarbejde hen over midten eller at gøre sig afhængig af Sverigesdemokraterne,« lød det fra Löfven.
Statsministeren kan se frem til et særdeles svært efterår, hvor flygtningekrisen stadig kommer til at kræve meget af Löfvens opmærksomhed, ligesom at vedtagelsen af den svenske finanslov for 2016 ser ud til at blive særdeles vanskelig for den mindretalsregeringen.
De borgerlige partier har meddelt, at de hver især kommer til at stemme for deres egne finanslovsforslag, hvilket vil gøre, at Stefan Löfven umiddelbart ikke kan regne med et flertal bag regeringens eget.