JP i Athen: De unge vælgere har svigtet Syriza

Valgstederne i Grækenland var åbne i 12 timer - fra kl. 06 til kl. 18 dansk tid. Det ser dog ud til, at mange af de stemmeberettigede grækere har valgt at blive væk fra valgstederne denne gang, og at stemmedeltagelsen er en af de laveste - hvis ikke den laveste - siden Anden Verdenskrig.

Jyllands-Postens korrespondent Solveig Gram Jensen er i Grækenland og følger valget fra tætteste hold. Ifølge Solveig Gram Jensen kan noget af forklaringen findes i, at især de unge grækere, som stemte Syriza til magten ved seneste valg, er blevet ramt af politikerlede.

"De unge kan vælge det parti, de har stemt på sidste gang, og som har skuffet dem, eller de kan stemme på de etablerede partier som i årevis har styret landet med problemer og korruption, så det er lidt pest eller kolera. Meget tyder på, at de i stedet har valgt at blive hjemme og ladet helt være med at stemme," siger JP-korrespondenten.

Det var netop de unge grækere, som med deres stemmer gav det venstreorienterede Syriza regeringsmagten ved det seneste parlamentsvalg. Partiets løfter om "det nye Europa" og et Grækenland frit af gældsplaner og topstyring fra EU gav Syriza 36,3 pct. af stemmerne ved valget i januar i år.

Imidlertid måtte Syriza og med den tidligere premierminister Alexis Tsipras i spidsen hurtigt indse, at man ikke altid kan få sin vilje i politik, og derfor måtte regeringen indgå en aftale om flere reformer. Alexis Tsipras besluttede derfor at udskrive valg igen for at få fornyet det folkelige mandat til sin politik. Om han får det, vil snart vise sig, men faktum er, at mange af Syrizas vælgere har meldt sig helt ud.

"Jeg har talt med en ung græker i 20'erne, som sagde, at han ikke havde tænkt sig at stemme, fordi han var færdig med politik, så de unge har en følelse af, at Syriza har svigtet dem, fordi partiet ikke har formået at vride armen om på Angela Merkel og Wolfgang Schäuble," siger Solveig Gram Jensen med henvisning til de gældsforhandlinger, Grækenland tidligere på året havde med de tyske toppolitikere.

Men har de unge opgivet Syriza og politik i det hele taget i en sådan grad at Alexis Tsipras kan miste magten i Grækenland? Formentlig ikke. Ifølge målingerne, som kom da valgstederne lukkede, har Syriza tabt terræn i forhold til forrige valg, men ser ud til at kunne forblive ved magten.

Et andet spørgsmål er, om vælgerne helt grundlæggende er blevet så trætte af at stemme, at de simpelthen ikke orker det mere.

Solveig Gram Jensen fortæller fra Athen, at folk ikke ligefrem dukker op i hobetal ved valgstederne. Dertil skal lægges at det nærmest er tradition for grækerne at tage ud af hovedstaden for at stemme i deres hjemby, men denne gang ligner Athen fuldstændig sig selv - endnu et tegn på, at vælgerne har fået nok af valg.

Efter parlamentsvalget i maj 2012 måtte landets største partier opgive at danne regering, og allerede i juni samme år blev der derfor atter afholdt parlamentsvalg. Kun tre år senere, i januar 2015, var der så valg igen, og nu - ni måneder senere - har grækerne så igen stemt om regeringsmagten.

Derudover var der i juli i år folkeafstemning om, hvorvidt Grækenland skulle låne flere penge af EU, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB), så det er tredje gang i år, at grækerne har skullet tage stilling til landets fremtid.

Kort efter at valgstederne lukkede, kom de første målinger fra fem græske tv-stationer.

Målingerne viser, at Syriza ligger til en meget smal valgsejr med mellem 30 og 34 pct. af stemmerne, mens højrefløjspartiet Nyt Demokrati ligger til 28,5 til 32,5 pct.

Dog betyder den lave valgdeltagelse, at det er vanskeligt at komme med et korrekt skøn, og derfor skal disse exit polls tages med et gran salt. Først senere på aftenen vil der formentlig begynde at tegne sig et billede af valgresultatet.

Det parti, som bliver størst ved valget, får af præsidenten mandat til at danne en regering i løbet af 72 timer.