JP i Athen: Grækerne er udmattede, trætte og skuffede
Søndag skal grækerne atter sætte deres kryds, men mange orker ikke, fortæller JP's korrespondent.
Det er ikke lang tid siden, at alverdens medier berettede om lange køer til de græske banker, som i juli holdt lukket i tre uger pga. den økonomiske krise i landet.
Således kunne grækerne kun hæve 60 euro om dagen i hæveautomaterne, som fortsat var tilgængelige, og kontanter blev en efterspurgt vare.
Siden har rapporterne fra Grækenland hovedsageligt handlet om den flygtningestrøm, som vælter ind på de græske øer og derfra søger videre op igennem Europa.
Men søndag vil fokus atter være på græsk indenrigspolitik, når grækerne går til deres andet parlamentsvalg siden januar, hvor Alex Tsipras fra Syriza blev premierminister.
Der er dog ikke meget, der tyder på, at grækerne er synderligt optagede af det forestående valg, som blev udskrevet i august, fordi Tsipras ønsker opbakning til en ny hjælpepakke til 86 mia. euro, som indebærer omfattende reformer og dybe besparelser.
”Der er ingen entusiasme, og op til 15 pct. har endnu ikke besluttet, hvem de vil stemme på. I et Syriza-telt, der ved det sidste valg var propfyldt, var der nærmest ingen denne gang,” fortæller Jyllands-Postens korrespondent Solveig Gram Jensen fra Athen.
”Mange er meget ligeglade med valget, og hvis man overhovedet taler om det, handler det om, at Syriza har skuffet, og spørgsmålet er nu, om man vil give partiet en chance mere eller vælge stabiliteten og Nyt Demokrati.”
Ifølge de seneste meningsmålinger er der dødt løb mellem de to største partier, det venstreorienterede Syriza og det konservative Nyt Demokrati.
Under valgkampen har flygtningekrisen ifølge Solveig Gram Jensen kun fyldt lidt, fordi Grækenland først og fremmest er et transitland, og flygtningene således hverken kan beskyldes for at tage penge eller jobs fra grækerne.
For den økonomiske krise kan fortsat mærkes af grækerne, der ikke kan se frem til bedring på den front foreløbig.
”Den generelle følelse er, at grækerne er udmattede, trætte og skuffede over politikerne, og uanset hvem, der vinder valget, kommer de til at spænde livremmen yderligere ind. I bedste fald skal de ikke til valg igen lige med det samme igen, så hvis bare de får en regering, der kan styre dem igennem de næste år, vil de være tilfredse,” vurderer Solveig Gram Jensen.
Grækerne har da også sat flere politiske krydser end mange andre i de senere år.
Efter parlamentsvalget i maj 2012 måtte partierne til sidst opgive at danne regering, og allerede i juni blev der derfor atter afholdt parlamentsvalg. Kun tre år senere, i januar 2015, var der så valg igen, og nu må vælgerne altså endnu engang til stemmeurnerne.
Dertil kommer, at der i juli var folkeafstemning om, hvorvidt Grækenland skulle låne flere penge af EU, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB). Her stemte grækerne i øvrigt nej.
Ifølge meningsmålingerne ser det ud til, at uanset hvilket parti, der får flest stemmer, vil det blive nødvendigt at danne en koalition.
Syriza har hidtil dannet regering med det højreorienterede De Uafhængige Grækere og har på forhånd udelukket en koalition med Nyt Demokrati, som til gengæld ikke har udelukket Syriza.