Lettere adgang til Europa: Falske syriske pas storsælger

Syrere kan stort set få asyl i hele EU, derfor køber flere sig til at være syrere, advarer Frontex.

Artiklens øverste billede
Flygtninge og migranter kommer i tusindvis over Middelhavet og til græske øer som her Kos, hvorfra de rejser videre op igennem Europa.

I Sverige har man for længe siden annonceret, at alle syriske flygtninge kan få asyl i landet, og også tyskerne har gjort det til almen praksis at give syrere asyl.

Det samme gælder i udgangspunktet for alle andre EU-lande. Samtidig lød det forleden fra Tyskland, at man ikke længere vil sende syrere tilbage til det første EU-land, som de er blevet registreret i, og dermed de facto ikke følger Dublin-reglen, når det gælder borgere fra det krigshærgede land.

Således er det i høj kurs at være syrer, og grænseagenturet Frontex advarer nu om, at der særligt i Tyrkiet er opstået et marked for falske, syriske pas.  

"Der er personer, som er i Tyrkiet nu, og som køber falske, syriske pas, fordi de ved, at syrere får asyl i alle EU's medlemsstater," siger chefen for Frontex, Fabrice Leggeri, til den franske radiostation Europe 1.

Han fortæller, at det i reglen drejer sig om personer, der taler arabisk, og at de fleste kommer fra Nordafrika eller Mellemøsten og har status af "økonomiske migranter".

Adspurgt, hvorvidt potentielle terrorister har fået adgang til EU under dække af at være syriske flygtninge, understregede han, at man ikke har nogen beviser på det, men at det ikke er umuligt.

Fabrice Leggeri opfordrede til, at man sender flere EU-grænsevagter til Grækenland, så landet kan få hjælp til at registrere de mange flygtninge og migranter, som hver dag ankommer til EU via de græske øer.

"Vi har en idé om nationaliteterne, men ikke noget klart billede af, hvem der kommer og den reelle profil på disse migranter," siger han.

Flygtninge og migranter har i den senere tid mere eller mindre frit kunnet rejse fra Grækenland og op igennem Østeuropa, hvor mange indtil videre er strandet i Ungarn.

Her åbnede man mandag kortvarigt op for, at de kunne køre med tog mod Østrig og Tyskland, men det blev der atter lukket ned for tirsdag, hvor kun personer med gyldigt visum får lov at stige på.

Ungarn understregede tirsdag, da hundredvis af flygtninge stod uden for Keleti-banegården i Budapest og forgæves forsøgte at råbe op om, at de ville til Tyskland, at man blot følger reglerne i Schengen-samarbejdet.

Samtidig afviste man, at det på noget tidspunkt havde været muligt for migranterne frit at rejse videre.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.