Frygten for ny krig i Østukraine stiger

Det ukrainske militær vurderer, at der er kommet knap 9.000 russiske soldater over grænsen til Ukraine.

Artiklens øverste billede
De prorussiske separatister modtager våben og anden militær støtte fra Rusland, mener de fleste vestlige lande. Rusland, derimod, benægter at have noget at gøre med konflikten.

Det ukrainske forsvar, NSDC, er bange for, at situationen i Østukraine kan udvikle sig til åben krig mellem Ukraine og Rusland.

Ifølge et dokument fra Ukraines militær, som avisen The Independent har set, er der 9.000 kampklare russiske soldater, 33.400 prorussiske separatister, 400 kampvogne og omkring 2.000 pansrede mandskabsvogne i Ukraine. Derudover vurderer Ukraine, at tusindvis af russiske soldater befinder sig omkring grænsen til Rusland.

Situationen i det østlige Ukraine er for tiden ekstremt anspændt, og der har i de seneste dage været flere tegn på, at konflikten ikke just er på vej mod en nedtrapning.

Torsdag blev flere personer dræbt i skudveksling mellem ukrainske soldater og prorussiske separatister, og ifølge OSCE blev der affyret over 150 granater fra oprørskontrollerede områder mod områder, som er styret af Ukraine.

Dermed er den våbenhvile, som blev aftalt i Minsk i februar i år, og som forbyder parterne at affyre tungt artilleri, reelt blevet brudt.

Og i weekenden offentliggjorde ukrainske aktivister billeder af Ruslands nye kampvogn, T-90A, som ifølge aktivisterne nu er kørt ind i Ukraines Donbas-region.

"Situationen i det østlige Ukraine er eksplosiv. Der er meget på spil. Hvis ingen af konfliktens parter vil genoptage fredsforhandlingerne, kan den militære situation hurtigt eskalere," siger den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, søndag til avisen Bild.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har gennem hele forløbet benægtet, at Rusland har sendt tropper ind i Ukraine, lige som han også har hævdet, at Rusland ikke støtter de prorussiske separatister militært. Rusland har tværtimod beskyldt Ukraine for at øge ustabiliteten og selv overtræde Minsk-aftalen og forstyrre freden.

"Det er en våbenhvile, som hviler på et meget skrøbeligt grundlag, og alle forudsætninger for, at uroen blusser op igen, har længe været til stede," vurderer Claus Mathiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine, over for Jyllands-Posten.

Han peger på, at selv om det ukrainske militær er talstærkt til stede i Østukraine, ved Ukraine godt, at man ikke kan vinde en eventuel militær kamp om regionerne. Og samtidig er der ingen af parterne, som frivilligt har tænkt sig at sætte sig til forhandlingsbordet igen, som den tyske udenrigsminister efterlyser.

"Det ligger i den østlige forhandlingskultur, at man står stejlt og vil gøre alt, hvad man kan, for at få den anden til at makke ret, og der skal meget til, før man sætter sig til forhandlingsbordet," siger lektoren.

Claus Mathiesen mener, at det mest realistiske på længere sigt er, at Ukraine må afgive magt til de østlige regioner, som separatisterne ønsker, og dermed vælge den mest fredelige løsning.

De prorussiske separatister har hele tiden sagt, at man vil have regionerne Donetsk og Lugansk løsrevet fra Ukraine og have dem anerkendt som en selvstændig stat.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen