Økonom: Flere EU-lande kan blive "det næste Grækenland"

Hvis man troede proppen var sat i badekarret med den formodede og foreløbige redning af Grækenlands økonomi, så kan man godt tro om igen.

For flere lande i EU kæmper også alvorligt med økonomien, og de kan i værste fald inden for en årrække ende med at stå i samme situation som Grækenland.

Det vurderer Jacob Graven, cheføkonom ved Sydbank.

"Man kan ikke udelukke, at lande som Portugal, Spanien og Italien kommer ligeså langt ud i tovene som Grækenland. De kan komme ud i store økonomiske vanskeligheder, fordi de alle tre har en høj gæld i den offentlige sektor og generelt har været hårdt ramt af finanskrisen," siger han.

Mens det ifølge Jacob Graven begynder at gå i den rigtige retning i Portugal og Spanien set ud fra arbejdsløshed og politisk villighed til at lave reformer, så halser Italien fortsat efter.

2014-tal fra Eurostat viste da også, at Italien efter Grækenland var det EU-land med højest gæld i forhold til bruttonationalproduktet. Gælden i Italien var på et niveau, der svarede til 132,1 pct. af bruttonationalproduktet.

For nylig kom det også frem, at der i juni blev sat rekord i Italien i antallet af unge uden arbejde. Knap hver anden ung var i juni arbejdsløs, og samtidig mistede Italien, der er eurozonens tredjestørste økonomi, 22.000 arbejdspladser i den måned.

"Italien hænger mest fast i krisen af landene i Sydeuropa, hvis man ser bort fra Grækenland. Italienerne har ikke formået at vende krisen på samme måde, som man har gjort en smule i Portugal og Spanien. Der går arbejdsløsheden i den rigtige retning, men det gør den endnu ikke i Italien. De italienske politikere virker heller ikke til at ville gennemføre reformer, som kan få landet ud af krisen, og derfor må man nok erkende, at vi er kommet til det punkt, hvor Italien står svagest af de lande, der potentielt kan ende som Grækenland," siger Jacob Graven.

Kigger man væk fra Sydeuropa, peger økonomen på et land som Irland, når et muligt "næste Grækenland" skal findes.

Overraskende nok mener Jacob Graven også, at Frankrig skal tages med i den betragtning.

"Hvis man kigger på Frankrigs økonomiske nøgletal, og den gæld, der er i den offentlige sektor, så ser det ikke meget bedre ud end de sydeuropæiske lande. Frankrig har bare ikke haft investorerne på ryggen på samme måde som de andre lande. Der har ikke været folkelig opbakning til at gennemføre økonomiske reformer, og det er meget muligt, at der om fem år kan være et scenarie, hvor de sydeuropæiske lande fik gjort noget ved sine problemer, men Frankrig blev efterladt på perronen," siger han.

Mens gælden i lande som Grækenland, Italien, Portugal, Irland og Spanien er på et højt niveau, så kan Danmark glæde sig over sin position på Eurostats liste over EU-landenes gæld i forhold til bruttonationalproduktet.

Ud af de 28 medlemslande lå Danmark i 2014 placeret som niendebedst med en gæld, der svarede til 45,2 pct. af bruttonationalproduktet.