Lastbilchauffør: "Flere gange er jeg vågnet op, gået hen for at tjekke mit køretøj og fundet tre-fire personer bagi"

Situationen i den franske havneby Calais er desperat.

Det gik for alvor op for omverdenen tirsdag, da flygtninge og migranter benyttede sig af en omfattende strejke blandt færgearbejdere og kravlede om bord på de mange lastbiler, der forgæves ventede på at komme med færgen mod Storbritannien eller holdt i kø på motorvejen.

Betjente løb uden held rundt for at forhindre de mange mennesker i at kravle ind i lastbilerne, mens man samtidig havde travlt med at forsøge at opløse demonstrationen, der betød, at togforbindelsen Eurostar måtte indstille driften, da demonstranterne blokerede skinnerne med brændende dæk.

Fænomenet med de blinde passagerer er ikke nyt. Igennem flere måneder har de illegale flygtninge og migranter forsøgt sig med langsomtkørende lastbiler eller vogne, som er parkeret for natten.

"Der har været flere gange, hvor jeg har parkeret i Calais og er vågnet op næste morgen, gået hen for at tjekke mit køretøj, som jeg plejer, og fundet tre-fire personer bagi. Så må man bare sige "ud"," fortæller lastbilchaufføren Andy Wilson til BBC.

Over for Sky News kaldte lastbilchaufføren Chris Cary, der tirsdag sad fast i trafikken i Calais, det "det værste, jeg nogensinde har set".

Han berettede, at migranterne forsøgte at åbne døren til førerkabinen, prøvede at kravle under akslerne på trailerne, at klippe låsene over og endda kravle op på toppen af trailerne.

Tidligere er "flugtforsøgene" sket om natten, men i den senere tid har dagslys ingen forskel gjort for de desperate mennesker.

Det vurderes, at omkring 3.000 flygtninge og migranter befinder sig omkring Calais i en teltlejr, hvor de venter på en chance for at krydse Den Engelske Kanal.

Myndighederne i Calais siger, at problemet aldrig har været større, hvilket bekræftes af tal fra det britiske indenrigsministerium, som viser, at i de første seks måneder af 2015 har man forhindret flere end 19.000 illegale forsøg på at komme over vandet - dobbelt så mange som samme periode sidste år.

Lastbilchauffører rådes til at bruge hængelås på deres vogne, at holde sig til andre chauffører og alarmere myndighederne, hvis de mener, at nogen har sneget sig om bord på deres køretøj.

Den britiske regering lovede sidste år at afsætte 126 mio. kr. til at hjælpe Frankrig med at dæmme op for problemerne i Calais, men fra havenebyen lyder der nu voldsom kritik.

Viceborgmester i Calais Emmanuel Agius siger følge BBC, at briterne "viser, at de foragter indbyggerne i Calais", og truer med at lukke havnen, hvis ikke Storbritannien påtager sig mere ansvar.

Fra den britiske immigrationsminister James Brokenshire lyder det dog, at det i sidste ende er franskmændenes ansvar at få styr på sikkerheden i Calais, men at man på den britiske side af vandet, i Dover, vil afsætte yderligere ressourcer til grænsekontrollen.

Længere sydpå i den italienske grænseby Ventimiglia, få kilometer fra Nice, skabte det for få dage siden overskrifter, da hundredvis af migranter og flygtninge installerede sig på store sten ved stranden, som de nægtede at forlade i protest mod EU's lukkede grænser.

De var blevet nægtet adgang til Frankrig, som de ønskede at rejse igennem for at nå videre ind i EU. Italiensk politi har siden fjernet dem.

Italien, som sammen med Grækenland hvert år er den første vej ind i EU for titusindvis af flygtninge og migranter, har fået nok af at stå alene med problemet.

Således kræver Italien en mere solidarisk fordeling, men også oprettelsen af lejre i Libyen samt økonomisk hjælp til at sende migranter tilbage til deres oprindelseslande.

I sidste måned annoncerede EU-Kommissionen et flygtningeudspil, som mundede ud i et konkret forslag om fordeling af 24.000 asylansøgere, der ankommer til Italien, og 16.000, der ankommer til Grækenland, over to år i EU-landene. Det skulle ske efter en særlig fordelingsnøgle.

Men meget tyder på, at det udspil bliver skrottet af medlemslandene, som lægger op til, at de selv vil forhandle sig frem til en fordeling.

EU's stats- og regeringsledere mødes for at drøfte sagen torsdag.