Rapport: Asylansøgere rejser mod lande med højere velfærdsydelser

EU's grænseagentur Frontex har udgivet en rapport, som kortlægger Europas udfordringer med flygtninge.

Artiklens øverste billede
Frontex vurderer, at mange flygtninge ikke søger om asyl i det land, de først kommer til, f.eks. Italien. I stedet rejser de videre op i EU til andre lande.

I 2014 registrerede EU det højeste antal ulovlige krydsninger af grænser, siden man begyndte at indsamle data for otte år siden.

Hele 280.000 gange skete det - heraf blev de fleste ulovligheder opdaget i Middelhavet, hvor flygtninge og migranter i både forsøger at komme fra Afrika og ind i EU for at søge asyl.

Det er EU's agentur for grænsekontrol, Frontex, som i en ny rapport påpeger, hvilke problemer EU står overfor, når der kommer et stort antal flygtninge og migranter ind over grænserne. Bl.a. er det et problem, at man på grund af manglende ressourcer ikke formår at tjekke migranternes nationalitet og identitet ved grænsen i f.eks. Italien.

"Idet migranterne, som opholder sig ulovligt i EU, hurtigt fortsætter deres rejse til andre medlemsstater, udgør det en risiko for EU's interne sikkerhed," skriver Frontex i sin rapport.

Frontex baserer bl.a. sin konklusion på, at man ved at kontrollere flygtningenes forklaringer og granske deres baggrund kan opleve et stort fald i antallet af flygtninge, som siger, at de kommer fra det krigshærgede Syrien for at undgå at blive sendt tilbage til deres oprindelsesland.

Oplever migranterne ingen kontrol, siger langt de fleste, at de er syrere - mens kun 36 pct. oplyser, at de kommer fra Syrien, hvis man kontrollerer deres forklaringer, viser erfaringer fra kontrol af migranter, som sidste år ankom til diverse græske øer.

"Screeninger af nogle af migranterne afslørede, at oplysning af falsk nationalitet forekommer hyppigt," lyder det fra Frontex.

Kontrolagenturet vurderer også, at mange af de flygtninge, som ankommer fra Syrien for at søge asyl i Europa, ikke søger om asyl i det land, de først kommer til. I stedet rejser de videre op i EU til andre lande, som har højere sociale ydelser.

"Det sker af mange forskellige grunde, men mest af alt fordi de forventer at kunne modtage højere velfærdsydelser," konkluderer Frontex.

Syrere, som flygter fra den årelange krig i deres hjemland, udgør 28 pct. af alle flygtninge og migranter, som ulovligt forsøger at komme ind i EU.

Derudover ankommer et stort antal fra Eritrea, og hos begge befolkningsgrupper kan Frontex se på rejsemønstrene, at de søger mod lande med gode sociale sikkerhedsnet.

Antallet af personer, der søgte om asyl i EU i 2014, steg ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat med 25 pct. i forhold til 2013. Tyskland er det land med flest asylansøgninger, fulgt af Frankrig, Sverige, Italien og Storbritannien.

I Italien, hvor en stor del af de migranter og flygtninge ankommer, var der ifølge tal fra FN i juli sidste år knap 100.000 mennesker, som enten søgte om asyl eller opholdt sig i landet som flygtning. Heraf havde 22.200 mennesker søgt om asyl. Til sammenligning var der 32.277 asylansøgere i Sverige og 2.675 i Danmark på samme tidspunkt.

Frontex' tal baserer sig på de personer, som er blevet opdaget og registreret i forsøget på at krydse en grænse. Der er ikke opgivet tal for, hvor mange af disse, hvis nogen, der er blevet registreret på vej ind eller ud af Danmark.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.