*

Europa

Arrig ugle angriber mennesker

En arrig ugle sender borgerne i en hollandsk landsby på skadestuen.

Stor europæisk hornugle kan blive op til 75 cm lang og have et vingespænd på op til 190 cm, Foto: Wikimedia Commons

Myndighederne anbefaler borgerne i den hollandske by Purmerend at bruge paraply, når de går ud efter mørkets frembrud. Det skyldes en række episoder, hvor ugler i de seneste tre uger er gået til angreb på borgerne. Det skriver den engelske avis The Guardian.

Ved det seneste angreb tirsdag blev to kondiløbere angrebet, og efterfølgende måtte den ene på skadestuen og sys med seks sting i de sår, som uglens næb og klør efterlod.

På et lokalt handicaphjem er beboerne 15 gange blevet angrebet af det aggressive fjerkræ.

”Om dagen er der ikke nogen problemer, men natten tør vi nu kun vove os ud bevæbnet med paraplyer, hjelme og hatte. Det uhyggelige er, at man ikke kan høre uglen komme. Den flyver helt lydløst. Man opdager den først, når den angriber, og dens klør er skarpe som barberblade” siger Liselotte de Bruijn, som er talsmand for hjemmet til det franske pressebureau AFP.

Kirkeuglen er tæt på at vinke farvel

Ifølge en talsmand for de lokale myndigheder, arbejder man på at indfange uglen, men da der er tale om en fredet art, kræver det speciel tilladelse at fange den.

”Det kan tage noget tid, før vi har den tilladelse, om i mellemtiden råder vi borgerne til at gå med paraply, når de bevæger sig udenfor,” forklarer talsmanden.

Ifølge ornitologen Gejo Wassink, er der tale om en højst usædvanlig opførsel for en ugle.

”Enten er den blevet opdrættet i fangenskab og forbinder mennesker med mad, eller også har den, på grund af den forestående yngletid, et forhøjet hormonniveau, som får den til at forsvare sit territorium aggressivt,” forklarer Wassink.

Ifølge Wassink er der tale om en hun af arten ”Stor Hornugle”. Det er Europas største ugleart, og den kan blive op til 75 centimeter lang og have et vingefang på op til 190 centimeter.

I Danmark var der i 2012 mellem 30 og 35 ynglende par, alle i Jylland.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her