Hvorfor har islamkritikerne i Pegida vind i sejlene i Dresden?

Mandag var det Pegida-dag i Tyskland.

I adskillige byer gik tyskere på gaden for at demonstrere mod islamiseringen af Vesten. Men langt de fleste steder blev nogle hundrede islamkritikere mødt af tusindvis af moddemonstranter.

Det var dog ikke tilfældet i Dresden, stedet hvor Pegida-bevægelsen startede i oktober.

Her samlede man nemlig det hidtil største antal demonstranter. 18.000 mennesker var på gaden for Patriotische Europäer gegen die Islamisierung des Abenlandes (Patriotiske europæere mod islamiseringen af Vesten, red.), mens omkring 5.000 var forsamlet i protest mod Pegida.

Men hvorfor netop i Dresden?

Mandagsdemonstrationerne i byen var i første omgang rettet mod en plan om at etablere 14 centre i byen for omkring 2.000 asylansøgere.

Inspirationen kom fra mandagsdemonstrationerne, som bl.a. fandt sted i Dresden i 1989, og var med til at bane vejen for Murens fald.

Men fra at være en konkret kritik af asylcentrene udviklede de aktuelle protester sig til en mere generel islamkritik, som organiseres af Pegida.

Og det er paradoksalt, siger Moritz Schramm, lektor på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet og i øvrigt selv tysker:

”Der bor næsten ingen muslimer i delstaten, så man har ikke de store problemer med indvandringen. Jeg tror mere, at det handler om en følelse af at blive overset, af en vrede mod politikerne og medierne, som åbenbart er meget udbredt i den østtyske delstat.”

Ifølge tal fra 2010 er 0,1 pct. af indbyggerne i delstaten Sachsen, som Dresden er hovedstad i, muslimer. Det svarer til omkring 4.000 personer.

Men samtidig er Sachsen også den delstat, hvor det højrenationale parti NPD i 2004 fik 9,2 pct. af stemmerne og for første gang i 36 år blev valgt ind i et delstatsparlament.

Flere iagttagere peger på, at Dresden siden de allieredes altødelæggende luftbombardement i slutningen af Anden Verdenskrig, modsat det øvrige Tyskland, har haft en offeridentitet, som har gjort det problematisk at gøre op med den nazistiske fortid.

Således er nynazister hvert år valfartet til Dresden for at markere årsdagen for bombningen af byen.

”Generelt er Sachsen en meget nationalkonservativ delstat. Under DDR kaldte man Dresden for ”de uvidendes dal”, fordi man ikke kunne se vestligt fjernsyn, og flere mener, at Sachsen i mange år har identificeret sig i modsætning til resten af Tyskland,” siger Moritz Schramm.

Ved delstatsvalget i 2014 røg NPD atter ud af parlamentet, til gengæld fik Alternative für Deutschland (AfD) 9,7 pct. af stemmerne og sin debut i landdagen.

AfD blev grundlagt som et eurokritisk parti, men har i den senere tid også valgt en mere indvandrerkritisk tilgang, ligesom enkelte medlemmer har udtrykt forsigtig forståelse for Pegida-demonstranterne, som er blevet kritiseret af alle andre partier

Men AfD bliver ikke regnet som stuerent af de øvrige partier. Det skyldtes i første omgang den eurokritiske linje, men siden har kritikken også handlet om partiets indvandringskritiske toner.

Eksempelvis har finansminister Wolfgang Schäuble fra CDU ifølge Spiegel kaldt partiet for en ”skamplet for Tyskland”, fordi han mener, at AfD puster til fordomme mod udlændinge.

Moritz Schramm bekræfter, at den tyske debatkultur minder om den svenske, hvor ingen partier vil samarbejde med det indvandrings- og islamkritiske parti Sverigedemokraterne, selv om 12,9 pct. stemte på det, og hvor de færreste anerkender en indvandrer- eller islamkritisk diskurs.

Det kunne f.eks. ses, da Bild bragte en kritisk kommentar, som beskrev islam som en forhindring for integrationen.

”Det er en ytring, som efterhånden er mainstream i Danmark, men i Tyskland medførte det en mediestorm, hvor Bild blev stærkt kritiseret. Derefter valgte chefredaktøren og udgiveren at lægge afstand til skribenten og udtalelsen med begrundelsen, at man ikke vil have generaliserende kommentarer om en religion eller være med til at fremme en situation, hvor to religioner bliver sat over for hinanden,” fortæller Moritz Schramm.

Mangler de tyskere, som er bekymrede over indvandringen, så ikke et parti at stemme på?

”Der har været flere forsøg på at etablere partier til højre for det konservative CDU, partier, som netop skulle være indvandrerkritiske, men det er aldrig lykkedes. Partier som eksempelvis Dansk Folkeparti findes ikke. Men AfD har en vis nationalistisk dagsorden og en vis åbenhed over for sådanne miljøer. Meningsmålinger viser også, at deres tilhængere bakker op om Pegida, mens det ikke gælder de øvrige vælgere. Jeg har dog svært ved at se partiet få held til at definere sig som indvandrerkritisk. Der er netop nu et internt opgør i partiet om, hvilken kurs AfD skal lægge. Nogle i partiet vil gerne gå en indvandrerkritisk vej, men det bliver modarbejdet af andre højtstående kræfter. I nogle delstater åbner CDU for at samarbejde med AfD omkring eurokritikken, men hvis det skulle lykkes partiet at gå i den anden retning, vil ingen samarbejde med dem mere.”

Hvorfor ikke?

”I Tyskland mener man, at politikere og medier har et ansvar for ikke at fremme et generaliserende billede af mindretal. Og hvis der fandtes et Dansk Folkeparti, er jeg helt sikker på, at ingen ville arbejde sammen med det. På den måde ligner det Sverige. Flere og flere i Tyskland mener, at man bør forholde sig til demonstranterne i Dresden og tale med dem, men alle gør det samtidig klart, at det ikke betyder, at man vil overtage deres holdninger. I Tyskland kan man sagtens diskutere praktiske problemer ved indvandringen, og også hvor mange flygtninge man kan tage imod. Men udgangspunktet er, at man ikke vil tale negativt om bestemte grupper, og det gennemgående budskab er, at indvandring er godt for Tyskland. Når man bor i Tyskland er det en meget udbredt opfattelse, at vi skal værne om hinandens forskellighed. Man ønsker ikke at tale en konflikt frem vedrørende den ene eller anden gruppe, for som konsekvens af den tyske historie, vil man gerne have et åbent land, hvor alle religioner bliver anerkendt og respekteret.”

Pegida er stiftet af den narko- og indbrudsdømte kok Lutz Bachmann, der erklærer, at Tyskland ikke er et immigrationsland.

I bevægelsens programerklæring står, at Pegida går ind for at give asyl til krigsflygtninge og politisk og religiøst forfulgte, vil udvise nultolerance over for kriminelle indvandrere og er imod hadprædikanter og parallelsamfund med sharialove.

Hos Pegida afviser man anklager om, at bevægelsen har højreradikale eller nynazistiske forbindelser, men understreger, at der er tale om almindelige mennesker, som har fået nok. Blandt de mange demonstranter i Dresden skal der dog være en blanding af såkaldte almindelige tyskere, hooligans og højreekstremister.

Stadigt flere byer har deres egen afdeling, som dog indtil videre ikke har kunnet mønstre tilnærmelsesvis så stor opbakning som i Dresden.

Men mandag er det atter Pegida-dag i Tyskland.