Europa

Unge lømler drev svensk politi på flugt

Det er endnu usikkert, hvad der lørdag aften fik omkring 30 unge til at gå til angreb på politiet i Stockholm, men meget tyder på, at hændelsen var planlagt.

Svensk politi blev lørdag aften tvunget i defensiven, da en gruppe på mellem 20 og 30 unge gik til angreb med sten og molotovcocktails.

Urolighederne begyndte, da politiet omkring kl. 21.20 sendte en patrulje ud til et arrangement på grundskolen i Rågsved, en socialt belastet skole i det sydlige Stockholm.

"Et vidne så en stor gruppe unge marchere mod centrum i Rågsved, hvor skolen ligger. Vidnet mistænkte gruppen for at ville smadre skolen," siger politiets talsmand, Elisabeth Wernsten, til Sverige Radio.

"En af personerne i gruppen havde et baseballbat. Da politiet forsøgte at konfrontere dem, begyndte de at kaste med sten og brandbomber."

Maskerede unge angreb svensk politi med brandbomber

Senere fik ordensmagten dog styr på situationen, og søndag morgen kunne Stockholms Politi så oplyse, at 11 personer er blevet anholdt i forbindelse med urolighederne. Alle i alderen 16-19 år.

Flere biler blev stukket i brand under episoden, herunder et par patruljevogne, ligesom en lokal politistation også blevet beskadiget.

Efterfølgende er der blevet fundet stendynger og færdiglavede molotovcocktails, hvilket har styrket politiets mistanke om, at optøjerne på den ene eller anden måde var planlagte.

"I betragtning af hvor mange de var og hvordan dette gik til, må der ligge en form for planlægning bag. Man går jo ikke rundt med molotovcocktails i bukserne i hverdagen," siger Elisebeth Wernsten, talsmand for politiet, til Aftonbladet.

Ingen personer kom noget til i forbindelse med episoden.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Camping 2018: Fire spørgsmål om campingtendenser
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Biler
Den klassiske Volvo stationcar er tilbage
Har du savnet den ikoniske store svenske stationcar med plads til det hele, så er der håb forude. Til august er Volvo klar med en ny V60, der er større end den gamle V70. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her