Europa

Tidslinje: Kommunismens storhed og fald

Få her en grundig gennemgang af omvæltningerne i Østeuropa 1945-1991.

1946

Den 26. maj bliver kommunisterne det største parti ved parlamentsvalget i Tjekkoslovakiet.

1947

Den 10. februar undertegnes fredstraktaterne mellem de allierede og Tysklands forbundsfæller under krigen.

Den 22. september grundlægger kommunistiske partier fra ni østeuropæiske lande Kominform til koordination af partiernes arbejde.

Den 30. december abdicerer kong Michael af Rumænien, og landet udråbes til republik.

1948

Den 25. februar træder ni ministre i den tjekkiske regering tilbage, og det kommunistiske parti tager magten.

Den 10. marts findes den tjekkiske udenrigsminister Jan Masaryk død neden for udenrigsministeriet, og hans død forklares offcielt som selvmord. Den 7. juni går Eduard Benes af som præsident.

Den 24. juni blokerer russerne først jernbanetrafikken og i juli også vejtrafikken fra vest til Berlin. De allierede indleder storstilet lufttransport af forsyninger til Berlins befolkning. I september kommer det til et brud mellem Sovjet og de tre vestmagter.

Vestberlinske børn jubler ved synet af et fly, som bryder russernes blokade. Foto: AP

1949

Den 25. januar stifter østbloklandene Sovjetunionen, Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien og Albanien Rådet for Gensidig Økonomisk Bistand (Comecon).

Den 16. april er Berlin-blokaden definitivt brudt af de allieredes luftbro, og i maj ophæver russerne blokaden.

Den 29. august sprænger Sovjet sin første atombombe, og hermed er atomkapløbet i gang.

Den 7. oktober oprettes Den Tyske Demokratiske Republik (DDR)

1953

Sovjet sprænger sin første brintbombe.

1954

Den 25. marts erklærer Sovjet DDR for suveræn stat og giver den østtyske regering handlefrihed i såvel indenrigs- som udenrigspolitiske spørgsmål.

1955

Den 14. maj underskrives Warszawa-pagten, forsvarsalliancen mellem Sovjet, Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien og Albanien i den polske hovedstad. Pagtens medlemmer lover hinanden hjælp, hvis et medlem angribes. DDR tilslutter sig pagten i januar 1956.

1956

Den 17. april opløses den internationale kommunistiske organisation Kominform.

Den 17. august forbydes det vesttyske kommunistiske parti som forfatningsstridigt ved forfatningsdomstolen i Karlsruhe. Politiet foretager razziaer og arrestationer af medlemmerne.

Den 23. oktober begynder den ungarske opstand, hvor 300.000 demonstrerer i Budapest. Reformkommunisten Imre Nagy kommer til magten den 30. oktober, og i november annoncerer Ungarn, at det vil forlade Warszawa-pagten. Den 4. november invaderer Sovjet Ungarn med pansertropper.

Ungarsk opstand i 1956. "Russere rejs hjem" står der bl.a. på den væltede sporvogn. Foto: AP

1958

Den 27. marts overtager Nikita Khrustjov Bulganins post som ministerpræsident, og al magt i Sovjet er nu samlet hos en person.

1961

Den 13. august begynder DDR opførelsen af den 45 kilometer lange Berlin-mur for at lukke for strømmen af flygtninge fra DDR til Vesten. Også grænsen mellem DDR og Vesttyskland lukkes.

Vestberlinere (t.h.) kigger på, mens østtyske bygningsarbejdere opfører muren i august 1961. Foto: AP

1962

Den 22. november meddeler den amerikanske præsident John F. Kennedy, at USA har beviser for, at der er sovjetiske raketbaser på Cuba, og proklamerer en blokade af de sovjetiske fartøjer, der er på vej til øen med militært udstyr. Fartøjerne ændrer kurs, og den 26. oktober oplyser Nikita Khrustjov, at Sovjet vil afmontere raketbatterierne, hvis USA undlader at invaderer Cuba. Kennedy accepterer.

1963

Den 23. juni bekræfter den amerikanske præsident John F. Kennedy i Bonn USA’s løfter og garantier til Vesttyskland om bl.a. aldrig at ville slå en handel af med russerne på de europæiske allieredes bekostning. Tre dage senere udtaler han i Berlin de berømte ord ’Ich bin ein Berliner’.

John F. Kennedy under sin berømte tale i Berlin i juni 1963. AP

1964

Den 15. oktober bliver Aleksander Kosygin ny ministerpræsident i Sovjet og Leonid Bresjnev kommunistpartiets førstesekretær, da Nikita Khrustjov fritages for sine pligter pga. alder og helbred.

1968

Den 5. januar overtager Alexander Dubcek førstesekretærposten i det tjekkiske kommunistparti, og der kommer gang i liberaliseringsprocessen i landet.

Den 21. august invaderer 200.000 soldater fra Sovjetunionen og de øvrige Warszawapagt-lande Tjekkoslovakiet og knuser den gryende frihedsbevægelse. I april 1969 afløses Dubcek som førstesekretær af Gustav Husak.

Russiske tanks rykkede ind i Prags gader i 1968. Foto: AP

1969

Den 16. januar brænder den 21-årige student Jan Palach sig til døde på Wencelaspladsen i Prag i protest mod den sovjetiske besættelse.

1970

Den 12. august underskriver Vesttyskland og Sovjetunionen en ikke-angrebspagt, i hvilken Vesttyskland anerkender de eksisterende grænsers ukrænkelighed.

1971

Den 3. maj afløser Erich Honecker Walter Ulbricht som partichef i DDR.

Den 3. september undertegner de fire stormagter Berlin-aftalen. Bl.a. skal individuelle og fælles rettigheder respekteres.

1972

Den 26. maj underskriver præsident Nixon og partichef Bresjnev (eller Kosygin) en aftale om begrænsning af strategiske kernevåben (SALT 1).

1977

Den 7. juni arresteres den tjekkoslovakiske forfatter Vaclav Havel for at stå bag protestskrivelsen ”Charta 77”, hvori 275 intellektuelle kræver Helsinki-aftalens bestemmelser om menneskerettigheder overholdt.

Vachav Havel fotograferet, da han skulle for retten i 1979.

Den 16. juni vælges Leonid Bresjnev til Sovjetunionens præsident.

1979

Den 10. december beslutter Nato som modtræk over for Sovjets mobile SS 20-mellemdistanceraketter fra 1983 at udstationere 572 Pershing 2- og Cruisemissiler i Vesteuropa, hvis der ikke forinden er opnået en forhandlingsløsning om en kontrolleret fjernelse af SS 20’erne (Natos dobbeltbeslutning)

1980

Den 13. august går 16.000 arbejdere på Lenin-værftet i Gdansk i Polen i strejke anført af elektrikeren Lech Walesa. De kræver frie fagforeninger og højere løn. Regeringen giver indrømmelser, og den 31. august legaliseres fagforeningen Solidaritet.

Lech Walesa i spidsen for Solidarnosc i Polen. Arkivfoto

1981

Da Solidaritets-folk i oktober opfordrer andre kommunistiske lande til også at kræve frie fagforeninger, reagerer Kreml. Det kommer til sammenstød med politiet i Polen. I december arresteres 14.000 fagforeningsmedlemmer bl.a. Lech Walesa. Polens nye partileder Woychiech Jaruzelski indfører krigsretstilstand.

1985

Den 10. marts dør den sovjetiske leder Konstantin Tjernenko, og den 54-årige Mikhail Gorbatjov bliver ny stats- og partichef.

Den 21. november er der topmøde i Genève mellem den amerikanske præsident Ronald Reagan og Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov, men det fører ikke til noget gennembrud. Reagan kritiserer Sovjets Afghanistan-politik, og Gorbatjov vil ikke tale seriøs nedrustning, så længe Reagan fastholder sit SDI-projekt (stjernekrigsprojektet).

1986

Den 11. oktober indleder præsident Reagan og Mikhail Gorbatjov et uformelt topmøde i Island. Der opnås ingen konkrete resultater.

1987

Den 17. januar lancerer Mikhail Gorbatjov et nyt begreb ”Glasnost” – åbenhed. Det sker i en tale til kommunistpartiets centralkomité.

Den 8. december under skriver Mikhail Gorbatjov og præsident Reagan i Washington D.C en historisk traktat om fjernelse af alle mellemdistanceraketter i Europa inden for tre år.

Michail Gorbatjov og Ronald Reagan underskriver nedrustningsaftalen. Foto: Bob Daugherty/AP

1988

Den 1. oktober afløser Mikhail Gorbatjov Andrej Gromyko som Sovjetunionens præsident.

1989

I april legaliseres fagforeningen Solidaritet i Polen.

Den 25. maj vælges Mikhail Gorbatjov til Sovjetunionens første udøvende præsident.

Den 10. september åbnes grænsen fra Ungarn formelt, efter at grænsevagter siden maj har været i gang med at fjerne pigtrådshegnene langs den østrigske grænse. I oktober afskaffes kommunistpartiets monopol.

Den 12. september vælges Tadeusz Mazowiecki som den første ikke-kommunistiske ministerpræsident i 40 år i Polen.

Den 30. september søger 3.600 østtyskere tilflugt på de vesttyske ambassader i Warszawa og Prag.

Den 6. - 7. oktober fejrer DDR 40-års dag, som overværes af Mikhail Gorbatjov. Fejringen udløser nye demonstrationer. Herfra stammer billedet af Eric Honecker og Mikhail Gorbatjovs berømte "dødskys”.

Mikhail Gorbachev giver det berømte "dødskys" til den østtyske præsident Erich Honecker den 6. oktober 1989. Foto: Photo/Boris Yurchenko/AP BORIS YURCHENKO

Den 18. oktober træder stats- og partichef for DDR Erich Honecker tilbage.

Den 9. november falder Berlin-muren.

Berlinmurens fald 12/11-89. En østtysk familie kører ind i Vestberlin i deres Trabant Arkivfoto: Holger Bundgaard
Den 10. november går Bulgariens stats- og partileder Todor Zhivkov af, og partiet opgiver sit magtmonopol.

Den 17. november indledes ”Fløjlsrevolutionen” med fredelige demonstrationer i Prag.

Den 7. december ophæver Estland, Letland og Litauen kommunistpartiets magtmonopol.

Den 10. december træder den tjekkiske præsident Gustav Husak tilbage, og den 28. december udnævnes tidligere partichef Alexander Dubcek til parlamentsformand ,og dagen efter vælges systemkritikeren Vaclav Havel til præsident.

Den 17. december åbner sikkerhedspolitiet ild mod demonstranter i den rumænske by Timisiora, og den 21. december væltes præsident Nicolae Ceausescu, som Har siddet på magten siden 1965. Han henrettes sammen med sin hustru Elena den 25. december.

Rumænsk tv viste disse billeder af den henrettede præsident Nicolae Ceausescu og hans kone Elena 26.12.1989. Foto: Lionel Cironneau/AP

1990

Den 7. februar afskaffer den sovjetiske centralkomité kommunistpartiets 73 år gamle magtmonopol og indfører et flerpartisystem. 15. marts vælges Mikhail Gorbatjov til præsident, og han får udvidede beføjelser.

Den 11. marts erklærer Litauen sin uafhængighed fra Sovjetunionen.

Den 25. marts finder det første frie valg i Ungarn i 43 år sted. Det bliver en overlegen borgerlig sejr. Kommunisterne får 10,5 pct. af stemmerne.

Den 29. maj vælges Boris Jeltsin til præsident for republikken Rusland.

Den 3. oktober genforenes de to Tysklande til én stat med 77,7 mio. indbyggere. Dagen efter samles parlamentet for første gang i Rigsdagsbygningen i Berlin.

Helmut Kohl på talerstolen ved det første møde i Rigsdagen i det genforenede Tyskland.
Den 9. december vælges Lech Walesa med stort flertal til Polens præsident.

1991

Den 13. januar skyder sovjetiske soldater under besættelsen af en tv-station i Litauens hovedstad Vilnius 15 mennesker og sårer 164.

Sovjetiske tanks forcerer barrikader rundt om tv-tårnet i Vilnius 1991. Foto: Alexander Zemlianichenko/AP
Den 25. februar underskriver Sovjet og dets tidligere østeuropæiske allierede i Budapest det historiske dokument, der ophæver Warszawa-pagten. I juni nedlægges også handelsorganisationen Comecon.

Den 19. august afsættes præsident Mikhail Gorbatjov under et ferieophold på Krim af en gruppe gammelkommunister. De erklærer undtagelsestilstand og trækker tropper til Moskva. Boris Jeltsin, der 10. juli er taget i ed som republikken Ruslands første folkevalgte præsident, fordømmer kuppet. Kupmagerne har folket og hæren imod sig, og kuppet går i opløsning. Gorbatjov vender tilbage men tvinges af Jeltsin til at forbyde kommunistpartiet.

Jeltsin opfordrer russerne til at fordømme det gammelkommunistiske kup, august 1991. Foto: AP
Den 20. august erklærer Estland sin uafhængighed fra Sovjetunionen.

Den 21. august erklærer Letland sin uafhængighed fra Sovjetunionen.

Den 5. september vedtager Folkekongressen at opløse Sovjetunionen i selvstyrende stater.

Den 21. december slutter otte tidligere sovjetrepublikker sig til sammenslutningen af uafhængige stater, SNG. Og den 25. december meddeler Gorbatjov sin afgang som præsident. Sovjetunionen er definitivt ophørt med at eksistere.

Research: Biblioteket i JP/Politikens Hus

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Om temaet

For 25 år siden brød kommunismen sammen i Østeuropa. Berlinmurens fald den 9. november blev symbol på afslutningen af Den Kolde Krig og Europas deling i øst og vest.


 

Annonce
Interaktive grafikker
Annonce
Redaktionen anbefaler
Fotoserier
Guld fra arkivet - 2009 & 1994
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her