Skotsk tv-debat blev ophedet: "Enhver otteårig kan nævne sit lands flag, hovedstad og møntfod"

Publikum buhede af skotsk separatist, som ikke kunne nævne Skotlands fremtidige møntfod.

Artiklens øverste billede
Alex Salmond (tv.) og Alistair Darling tørnede tirsdag aften sammen i en tv-debat om Skotlands løsrivelse.

Det ser ikke lovende ud for de skotter, som ønsker at være fuldstændigt uafhængige af Storbritannien.

Om seks uger skal de stemme for eller imod selvstændighed, og tirsdag tørnede de to ledende politiske figurer i debatten sammen på tv.

Skotlands førsteminister Alex Salmond fra Det Skotske Nationalparti  er fortaler for Skotlands løsrivelse, mens lederen af Better Together, Alistair Darling, vil beholde Skotland i unionen.

Det helt store spørgsmål i debatten, som Alex Salmond ifølge seerne tabte, blev, hvilken møntfod et selvstændigt Skotland kommer til at få.

Buhede af ministeren

Bliver det pund, euro, rubler, kroner eller dollars? Spørgsmålet viste sig at være svært at svare på for Alex Salmond, som blev sat under betydeligt pres af Alisatir Darling.

I hvert fald endte publikum med at buhe af ministeren, som man mente talte uden om.

"Enhver otteårig kan nævne sit lands flag, sit lands hovedstad og møntfod. Jeg går ud fra, at flaget er Saltire (det skotske flag, red.), og jeg går ud fra at hovedstaden stadig vil være Edinburgh, men du kan ikke fortælle os, hvad møntfoden bliver. Hvad skal en otteårige få ud af det?" lød det fra Darling.

Den britiske finansminister George Osborn har tidligere fastslået, at "hvis Skotland forlader Storbritannien, forlader det det britiske pund."

Men tirsdag aften insisterede Salmond på, at Skotland vil beholde pundet, og at Osborns udtalelser blot var kampagnetaktik.

Den 18. september skal skotterne beslutte, om de vil være en del af Storbritannien eller ej.

Kan ende som Panama

Ikke desto mindre blev han adskillige gange spurgt til en plan B, hvis det ikke skulle vise sig muligt at beholde pundet, der som Darling udtrykte det, var at sammenligne med at blive skilt, men beholde fælleskontoen.

Alex Salmond understregede, at han hverken var interesseret i at overgå til euro eller en helt ny valuta.

Men, lød det fra Alistair Darling, så ville Skotland blive nødt til at bruge pundet, som eksempelvis Panama bruger dollaren. Panama har sin egen møntfod, men dollaren indgår i valutaen på lige fod.

Uden EU og BBC?

EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, har tidligere udtalt, at det kan blive svært og endda umuligt for Skotland at blive medlem af EU, hvis løsrivelsen bliver til virkelighed.

Først skal skotterne ansøge, men ansøgningen skal derudover godkendes af samtlige medlemslande.

"Det er klart, at det vil blive ekstremt svært at få en godkendelse fra alle andre medlemslande, når et nyt land opstår fra et allerede eksisterende medlemsland," sagde kommissionsformanden til BBC.

Samtidig har den britiske kulturminister Maria Miller advaret om, at et løsrevet Skotland ikke skal regne med at få BBC med i købet.

Den seneste meningsmåling tyder dog på, at Skotland fortsat vil være en del af unionen efter 18. september, for 54 pct. forventer at stemme nej til løsrivelsen, mens 40 pct. regner med at stemme ja.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.