JP i Donetsk: Afstemningen om løsrivelse var ren Nordkorea

"Det var en hjemmelavet forestilling; rent politisk teater."

Sådan siger Jyllands-Postens korrespondent Gunnar Willum efter søndagens folkeafstemning i Donetsk-regionen.

Afstemningen, som den selvbestaltede Folkerepublikken Donetsk havde stablet på benene, endte med omkring 90 procent for uafhængighed for Donetsk-folkerepublikken i Østukraine.

Måske 98 procent ja i Lugansk

Kun 10 procent stemte imod, meddelte formanden for valgkommissionen, Roman Lijagin, overraskende tidligt efter lukningen af valgstederne i Donetsk- og Lugansk-regionen i aftes. Ved afstemningen i Lugansk lå antallet af ja-stemmer endnu højere end i Donetsk - formentlig mellem 94 og 98 procent, meddeler valgkommissionen.

Det er dog overvejende sandsynligt, at samtlige tal fra folkeafstemningen er konstruerede, siger Willum.

"Valgkommissionen siger, at 90 procent har stemt for, men det tror jeg ikke på. For blandt de mange, jeg har talt med, har jeg kun kunnet finde maksimalt én, som har stemt imod. Jeg tror, at tallet har været endnu højere og at de har skruet ja-tallet ned, fordi det ikke skulle virke alt for nordkoreansk og for at give afstemningen en smule legitimitet," siger Jyllands-Postens korrespondent, som har dækket situationen i det østlige Ukraine i de seneste tre uger.

Kunne stemme flere steder

Han fortæller om et valg, der var så "hjemmelavet", håndholdt og langt fra et demokratisk valg efter vestlig skala, at enhver valgobservatør ville have vredet sig ved synet.

"Man behøvede ikke at være skrevet op på et bestemt valgsted, men alle kunne gå rundt og med deres pas og stemme flere steder, eller man kunne bruge sit id-nummer. Andre steder var der opstillet valgurner i vejkryds, og dertil kom, at stort set ingen foldede deres stemmeseddel, når de afleverede den," fortæller Gunnar Willum.

Heller ikke det grundlæggende forhold, at man skal kunne afgive sin stemme hemmeligt ved et demokratisk valg, blev respekteret.

Valget var ikke hemmeligt

For stemmeboksene var lavet af gennemsigtigt plastic, og da vælgerne kun sjældent foldede stemmesedlerne, eller kun foldede dem lidt sammen, kunne alle se, om vælgeren havde stemt ja eller nej.

"Desuden var stemmesedlerne blot primitive fotokopier, som man selv kunne kopiere flere af, hvis man ville," forklarer
Gunnar Willum.

En del af årsagen til det meget lave antal nej-stemmer ligger også i den politiske vold, som har fundet sted i dagene op til valgdagen, fortæller JP-korrespondenten.

Optakten forstyrret af vold

"Det største problem er, at alle de som har været rigtig meget imod og demonstreret, har fået tæsk. Journalister og andre er flygtet ud af byen, fordi bøllerne har truet dem. Der har været voldelige episoder, man har ikke kunnet dele flyers ud uden at blive overfaldet, og pro-ukrainske demonstrationer er blevet overfaldet med flaskekast og molotovcocktails," siger Gunnar Willum fra Donetsk.

Han fortæller, at han talte med en tidligere medarbejder ved Ukraines valgkommission, som kaldte afstemningen "helt til grin".

"I en af byerne havde man kun fire valgsteder til en halv million indbyggere, fordi området ikke er fuldt ud kontrolleret af de pro-russiske separatister. Her stillede man bare valgurnerne ud på vejen, og så kom folk strømmende til i kæmpestore mængder," fortæller Gunnar Willum, som var overrasket over den store tilstrømning til valgstederne sændag morgen og formiddag.

"Jeg havde ikke regnet med, at der ville komme nogen. Hvis man ved hvad resultatet vil blive, hvorfor skulle man så stemme?" spørger han og svarer selv, at folkeafstemningen var en "politisk manifestation", som havde til formål at blive hørt af resten af verden.

Præsident: En russisk farce

Folkeafstemningen er omgående blevet fordømt af Ukraines midlertidige præsident, Oleksandr Turtjynov, som siger, at hensigten med valget er at forpurre præsidentvalget den 25. maj i Ukraine.

"Farcen, som de terroristiske separatister kalder en folkeafstemning, er ikke andet end propaganda for at dække over mord, bortførelser, vold og andre alvorlige forbrydelser," siger Turtjynov, som anklager Rusland for at stå bag.

"Disse processer er inspireret af lederne i den russiske føderation og er ødelæggende over for økonomierne i Donetsk og Lugansk og truer liv og velfærd, og formålet er at destabilisere situationen i Ukraine, forpurre præsidentvalget og styrte de ukrainske myndigheder," siger Turtjynov.

Lidegaard: Ubrugeligt valg

Også Danmarks udenrigsminister Martin Lidegaard (R) er kritisk over for afstemningen.

"Jeg mener ikke, at de såkaldte folkeafstemninger, der har fundet sted i går, har nogen som helst legitimitet. Jeg tror, de er gennemsyret af fusk, der har ikke været nogen som helst deltagelse fra international side, og jeg mener ikke, at vi kan bruge dem til noget som helst," siger Lidegaard til Ritzau på vej ind til mandagens EU-udenrigsministermøde i Bruxelles.

EU har stemplet afstemningen som "ulovlig", og på mandagens EU-møde ventes udenrigsministrene at vedtage yderligere sanktioner som virksomheder og personer, der kædes sammen med Ruslands annektering af Krim-halvøen.

Separatisterne valgte at overhøre opfordringerne fra Ruslands præsident Vladimir Putin, der havde foreslået at udskyde folkeafstemningen.

Senere i dag vil Putin kommentere udfaldet af afstemningen, oplyser Voice of Russia.