Ukraine nærmer sig en borgerkrig

HONGKONG

Ukraine nærmer sig en borgerkrigslignende situation, efter at regeringen i Kiev har mobiliseret den nydannede nationalgarde og åbnet for indsættelse af hæren mod oprørere i mindst ni byer i den østlige del af landet.

Præsident Oleksandr Turtjynov sagde i en tv-transmitteret tale, at regeringen vil iværksætte en »antiterror-operation i fuldt omfang« for at forhindre en gentagelse af scenariet på Krim-halvøen, som Rusland har indlemmet.

Samtidig var Ukraines indenrigsministerium ved at mobilisere 350 personer fra nationalgarden i Slavjansk, der i weekenden så skudvekslinger mellem separatister og politistyrker.

Beslutningen er kontroversiel, fordi den nyoprettede nationalgarde inkluderer personer, der tidligere deltog i forsvaret af Uafhængighedspladsen i Kiev. Østukraines befolkning er skeptisk over for oprøret og den nye regerings provestlige politiske linje.

Demoraliseret politi

Uroen i Østukraine har nu spredt sig til mindst ni byer, og i tre af dem så politiet søndag passivt til, mens demonstranter indtog nye bygninger. Flere andre steder var specialstyrker og oprørere i ildkamp, og mindst én officer fra Ukraines specialstyrker blev dræbt og fem såret.

Demonstrationerne i det østlige Ukraine sidste weekend har til stadighed overrasket myndighederne, der er svækket af demoraliserede politistyrker, der har mistet befolkningens tillid efter gadekampene i Kiev, hvor de kæmpede på den tidligere regerings side.

Regeringen har også hidtil været varsom med at indsætte styrker af frygt for en russisk militær intervention. Politikere, eksperter og kommentatorer mener fortsat, at Rusland står bag uroen.

Chokoladefabrikant, parlamentsmedlem og præsidentkandidat Petro Porosjenko sagde lørdag, at han har bevis for, at familiemedlemmer til tidligere præsident Viktor Janukovitj står bag og betaler hver person, der er med til at storme offentlige bygninger, 500 dollars (2.690 kr.), mens andre, der deltager i igangværende aktioner, får et beløb svarende til 215 kr.

Det ligner Krim

Modkandidat og forhenværende premierminister, Julia Timosjenko, hvis parti er det førende i Ukraines overgangsregering, giver Rusland skylden.

»Der findes ikke såkaldte separatistbevægelser; det er grupper fra FSB (den russiske sikkerhedstjeneste, red.), der simulerer separatisme,« sagde hun.

På jorden er det yderst vanskeligt for udenlandsk presse at bekræfte, hvor de personer, der har stormet de offentlige bygninger, kommer fra.

Men timingen samt brugen af våben, der kun bruges af russiske styrker, og den pludselige opblussen af besættelser uden større folkelig opbakning har fået regeringen i Kiev til at konkludere, at der er tale om russisk femtekolonnevirksomhed, som det var tilfældet på Krim.

Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, sagde søndag i en pressemeddelelse, at udviklingen i det østlige Ukraine har til formål at destabilisere landet.

»Genkomsten af mænd med specialiserede russiske våben og identiske uniformer uden emblemer, som vi tidligere så båret af russiske tropper under Ruslands ulovlige og illegitime besættelse af Krim, er en alvorlig udvikling,« sagde han.

Flere ukrainske medier har betegnet uroen som Ruslands forsøg på at fravriste Ukraine kontrollen over området, som det skete på Krim, der nu er en del af Rusland. Andre antydede, at Østukraine vil få status som Transnistrien – en russisk-kontrolleret enklave mellem Moldova og Ukraine.

»Tidligere troede vi, at Krim ville blive endnu et Transnistrien. Men sådan gik det ikke. En Transnistrien-skæbne er klargjort for Ukraines østlige regioner,« skrev Serhij Lesjtjenko, en velkendt journalist og kommentator via Facebook.