Storbritannien protesterer over spansk provokation

Spaniens ambassadør indkaldes nu til samtale efter "farlig" skibsprovokation ved Gibraltar.

Artiklens øverste billede
Da striden om Gibraltar eskalerede i 2013, sendte Storbritannien straks HMS Westminster fra Royal Navy til Middelhavet. Nu er forholdet mellem den britiske og spanske regering tæt på være på nulpunktet igen efter en ny spansk provokation.

Spaniens ambassadør i Storbritannien er onsdag blevet indkaldt til samtale i det britiske udenrigsministerium i London efter en hændelse, der truer med at få konflikten om halvøen Gibraltar til at eskalere.

Den britiske vrede er vakt, fordi flere spanske skibe tirsdag gjorde sig skyldig i ”en alvorlig indtrængen” i britisk territorium i farvandet udfor klippeøen, som ligger på sydspidsen af Den Iberiske Halvø ved indsejlingen til Middelhavet.

Europaminister David Lidington kalder ifølge BBC News den spanske handling ”ulovlig” og ”farlig” og opfordrer indtrængende Spanien om ikke at gentage manøvren.

Konfrontation på på havet

Ifølge BBC’s oplysninger drejer bataljen sig om en mindre konfrontation tirsdag aften mellem et spansk fartøj fra Guardia Civil, en paramilitær politienhed, og et britisk politifartøj under Royal Gibraltar Police og den britiske flåde.

Guardia Civil-skibet entrede britisk farvand sammen med et statsejet ekspeditionsskib.

To patruljefartøjer tilhørende den britiske flåde var til stede i området og udsendte ifølge BBC en advarsel til de spanske fartøjer.

Ingen reaktion fra Spanien

David Lidington siger, at den britiske regering betragter ”sådanne indtrængninger som en krænkelse af vores suverænitet,” og, at man vil ”træffe de foranstaltninger, som vi finder nødvendige for at opretholde britisk suverænitet i Gibraltar og varetage interesserne for dets folk, dets sikkerhed og økonomi."

Kritikken har i skrivende stund ikke afstedkommet en kommentar eller en forklaring fra den spanske regering.

Forholdet mellem den britiske og spanske regering har da også tidligere været på nulpunktet på grund af stridigheder om netop Gibraltar og diverse aktiviteter i nærområdet.

Langvarig strid

Englænderne besatte Gibraltar i 1704 under Den Spanske Arvefølgekrig, og ved Utrechtfreden i 1713 anerkendtes den britiske besiddelse af området.

Spanien har dog gjort talrige forsøg på en generobring, alle uden held.

I 2002 foreslog Storbritannien, som har en flådebase ved halvøen, at dele suveræniteten over området med Spanien. Forslaget mødte dog stor modstand fra de godt 28.000 indbyggere, som kræver en afstemning om sagen.

Talrige episoder

Sidste år eskalerede konflikten med diverse provokationer.

Spanske grænsevagter skabte eksempelvis timelange køer, da man pludselig indførte en stram grænsekontrol.

Få dage efter lagde den britiske flådes fregat "HMS Westminster" til ved flådebasen i Gibraltar, mens briterne meddelte, at man ville indbringe sagen for en europæisk domstol.

Spanien truede på sin side med at indbringe striden for FN.

Et stort flertal af indbyggerne på Gibraltar, som er et yndet udflugtsmål for endagsturister, ønsker at klippeøen skal forblive en britisk koloni.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.