Ingen frygt for folkeligt oprør i Spanien

Mindst 100 blev såret, da en fredelig massedemonstration eskalerede i Madrid lørdag aften. Det bliver dog næppe startskuddet til flere protester, vurderer ekspert.

Artiklens øverste billede

En fredelig massedemonstration i den spanske hovedstad, Madrid, eskalerede lørdag aften til vold.

Langt de fleste demonstranter på gaderne var unge mennesker, der valgte at gå på barrikaderne i protest mod jobkrisen og store nedskæringer.

Initiativet blev kaldt "marchen for værdighed" og blev iværksat efter to år med markante besparelser i Spanien. Den spanske regering har blandt andet takket ja til en international hjælpepakke til en værdi af 40 milliarder euro efter den verdensomspændende finanskrise, men det har samtidig medført drastiske nedskæringer i især den offentlige sektor.

I dag lever krisen i Spanien da også i bedste stil. 26 procent af befolkningen står uden job. Blandt de unge under 25 år er halvdelen uden arbejde.

Fremgang at spore

Alligevel bør man ikke frygte, at demonstrationen i den spanske hovedstad sætter gang i en form for folkeligt oprør i resten af Spanien, mener Carsten Humlebæk, der underviser i spansk og spansk historie på Copenhagen Business School.

Jeg kan ikke mærke en større protestbevægelse ulme under overfladen. Der er ret meget apati i landet og det påvirker folk en del, at vækstraterne ser en smule bedre ud. Dem der har et arbejde behøver måske ikke være så bange for, at de mister det igen.

Carsten Humlebæk, underviser i spansk og spansk historie på Copenhagen Business School.

"Jeg kan ikke mærke en større protestbevægelse ulme nedenunder overfladen. Der er ret meget apati i landet og det påvirker folk en del, at vækstraterne ser en smule bedre ud. Dem der har et arbejde, behøver måske ikke at være så bange for, at de mister det igen," siger han.

I fjerde kvartal af 2013 voksede spansk økonomi da også med 0,3 procent, hvilket var den højeste vækstrate i seks år. Det er med til at give spanierne håb om, at landet er ved at finde vej ud af krisen og recessionen. Især servicesektoren viste flotte vækstrater.

100 blev såret

Der er dog stadigvæk mange spaniere, der føler, at de forkerte personer har betalt prisen for krisen. Her findes hovedårsagen til massedemonstrationen i Madrid, understreger Carsten Humlebæk.

"Hovedskudsmålet under krisen var, at den spanske banksektor var rimelig sund og ikke blev angrebet så hårdt. Men det blev siden hen vist at være forkert, fordi mange små sparekasser ikke var blevet holdt under så kraftigt tilsyn og derfor endte med at krakke. Så de personer, som vi ser kæmpe nu, er dem, som ikke har et job. De mener, at de bankansatte og embedsmændene er sluppet for let," forklarer han.

Ifølge nyhedsbureauet dpa blev mindst 100 personer såret ved demonstrationen i Madrid - heriblandt omkring 65 politibetjente. 24 personer blev anholdt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.