Lækket samtale: Kiev-snigskytter var angiveligt hyret af protest-ledere

Samtale mellem estisk udenrigsminister og EU’s udenrigschef støtter Ruslands beskrivelser af uroligheder. DF kræver undersøgelse.

Artiklens øverste billede
Mere end 80 mennesker døde i demonstrationerne i Kievs gader.

Bruxelles

Mere end 80 mennesker døde i demonstrationerne i Kievs gader, men i modsætning til den gængse opfattelse var det muligvis ikke politiets snigskytter, der stod bag.

Ifølge en lækket samtale mellem Estlands udenrigsminister og EU’s udenrigschef var snigskytterne formentlig hyret af protest-ledere på oppositionens side.

»Der er nu en stærkere og stærkere opfattelse af, at det ikke var Janukovitj (den afsatte præsident), der stod bag snigskytterne, men nogen fra den nye koalition,« siger Urmas Paet under samtalen.

»Gosh,« svarer Catherine Ashton: »Det er vi nødt til at undersøge. Det fangede jeg ikke. Det er interessant.«

Foruroligende

Samtalen er fra den 26. februar; få dage efter de voldelige sammenstød, som endte da tre EU-udenrigsministre tog til Kiev og forhandlede et forlig på plads mellem Viktor Janukovitj og oppositionen for at forhindre en eskalering.

I aftalen hedder det bl.a., at omstændighederne omkring volden skal undersøges. Men dagen efter afsatte parlamentet den nu flygtede præsident, og Paet kan høres sige på båndet, at han finder det foruroligende, at overgangsregeringen nu ikke ønsker at gennemføre undersøgelsen.

Han referer også til en samtale med cheflægen på Uafhængighedspladsen, Olga Bogomolets, som behandlede mange af skudofrene og siger, at både demonstranter og politibetjente var blevet skudt med den samme type kugler. Bogomolets blev siden tilbudt jobbet som vicepremierminister, hvilket hun afviste.

Erkender ægthed

Udlægningen støtter påstande fra den russiske regering om, at volden ikke var orkestreret af regeringen, men Paet, der ringede til Ashton, efter at han selv havde været i Kiev, afviste onsdag, at han giver en vurdering af oppositionens involvering i volden. Men han erkender at optagelsen er ægte.

»Det er meget beklageligt, at telefonsamtaler bliver optaget. Og det er ikke noget tilfælde, at samtalen er blevet lækket,« lyder et skriftligt svar fra hans kontor.

Ashtons talsmand har ingen kommentarer, men fremhæver, at udenrigschefen fastholder kravet om en undersøgelse af volden.

DF kræver undersøgelse

Næstformand i Det Udenrigspolitiske Nævn Søren Espersen (DF) siger, at oplysningerne bør give anledning til et krav om en undersøgelse på det ekstraordinære EU-topmøde i Bruxelles torsdag.

»Det skal undersøges. Hvis det var sket i et EU-land ville det have haft højeste prioritet. Det bør det også have her,« siger Espersen og beklager, at der i Europa er en tendens til altid hurtigt at ville slå fast, hvem der er de gode og de onde.

»Det fører til en form for propaganda, som jeg ikke bryder mig om,« siger Espersen, som har været kritisk overfor Ashtons beslutning om at mødes med demonstranter i Kiev. 

Et væbnet kup

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Martin Lidegaard (R), som onsdag var i Ukraine for at vise Danmarks solidaritet med ukrainerne og den nye overgangsregering.

Hvem, der har optaget og lækket samtalen, er uklart, men ifølge Russia Today er det formentlig folk fra den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU, som er loyale til Janukovitj.

Formanden for det russiske parlaments udenrigsudvalg, Aleksej Pusjkov, mener, at afsløringen bekræfter Ruslands påstand om, at magtskiftet i Kiev i virkeligheden var et væbnet kup.

"Det viser, at EUs støtte til oppositionen i Kiev ikke er knyttet til bekymringer om demokrati og menneskerettigheder i Ukraine, men med et forsøg på at støtte provestlige grupper i deres bestræbelse på at gribe magten i landet," siger Aleksej Pusjkov ifølge nyhedsbureauet Interfax.

En ukrainsk journalist i Kiev afviser det som spekulation og siger, at der er hundredvis af den slags rygter i omløb i øjeblikket.

»Der er ingen måder at bevise det på. Snigskytterne (fra politiet) blev ikke afhørt, men de var der hele tiden, ikke kun den 18. til 20. februar,« siger journalisten til Jyllands-Posten med henvisning til de dage, hvor demonstrationerne eskalerede dramatisk.

»Og det er stærkt usandsynligt, at politiet havde kendskab til snigskytter fra oppositionen og ikke arresterede dem,« siger han.

Lyt til samtalen her

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.