Fortsæt til indhold
Europa

"Sverige-optøjer ændrer ikke noget"

Indvandrerkritiske Sverigedemokraterne vil dog stå stærkt efter optøjer, siger ekspert.

I det meste af Europa har integrations- og indvandrerdebatten været et vigtigt politisk emne det seneste årti.

Der har simpelthen manglet en nuanceret debat, så man havde været mere opmærksom på dannelsen af de her parallelsamfund og ghettoer.
Lars Hovbakke Sørensen, ekspert i nordisk politik og historie.

Men i Sverige, hvor optøjer i indvandrertunge kvarterer nu raser på sjette døgn, har debatten været helt fraværende blandt de politiske partier.

Kun Dansk Folkepartis søsterparti, Sverigedemokraterne, har vist villighed til at berøre emnerne under urolighederne, som er de værste, Norden har set. Det siger ekspert i nordisk politik og historie fra Københavns Universitet, ekstern lektor Lars Hovbakke Sørensen.

"I Sverige har man helt undladt at diskutere sammenhængen mellem, hvor mange udlændinge, der kommer til landet, og hvor godt integrationen er lykkedes. Man har slet ikke haft den grundlæggende debat om ghettodannelser og parallelsamfund som i Danmark og andre europæiske lande. Alle har vendt blikket indad og kaldt urolighederne et socialt problem. Det gælder også de traditionelle borgerlige partier," siger han.

Frustrationer får lov at blomstre

Optøjerne har bredt sig fra Stockholm til flere svenske byer, som fredag aften oplevede brændende biler og stenkast. Natten mellem fredag og lørdag meldte en ny gruppe sig på banen, da omkring 60 højreekstremister kørte rundt i 30 biler i Stockholms forstæder.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen er de voldsomme optøjer både et resultat af den manglende integrations- og indvandrerdebat og den økonomiske krise.

"Man har aldrig taget hul på debatten om forståelsen af demokrati, kulturelle forskelligheder og værdier, så nogen steder er der etableret stærke parallelsamfund og store koncentrationer af sociale problemer. Og sammen med en økonomisk krise, som betyder høj arbejdsløshed, opbygges der frustrationer blandt både indvandrere og personer på yderste højrefløj. Og så koger det hele over," siger han.

Intet tilløb til debat

På trods af de meget konkrete følgevirkninger ser lektoren ikke noget tegn på, at debatten vil komme til at rulle i Sverige.

"Fredrik Reinfeldt (leder af det Moderaterne og Sveriges statsminister red.) og den borgerlige regering siger, at det er de unges og forældrenes eget ansvar. Venstrefløjspartierne siger, det er de borgerliges skyld, fordi de ikke har gjort noget ved krisen og arbejdsløsheden. Integrationsdebatten bliver ikke rørt med et ord," siger han og tilføjer:

"Det er så indgroet i Sveriges verdensopfattelse, at man ikke skelner mellem svenskere og indvandrere. Og det lader ikke til, at man tager tilløb til sådan en debat," siger han.

Vælgere forstår ikke berøringsangst

Det eneste svenske parti, der indtil videre har kaldt urolighederne for integrationsproblemer er Sverigedemokraterne. Det har siden valget i 2010 oplevet en fremgang fra 5,6 pct. til 7 pct. Men partiet kan se frem til en endnu større fremgang frem til valget i 2014, vurderer Lars Hovbakke Sørensen.

"Det her er det eneste sted, de svenske vælgere kan gå hen, hvis de mener, det er noget, man bør diskutere. Og der er en del svenskere, der mener, det er forkert, at politikerne er så berøringsangste for hele diskussionen," siger han

Den manglende debat har bl.a. resulteret i, at der ikke er blevet gjort nogen tiltag imod ophobningen af indvandrere i bestemte områder, siger lektoren.

"Der har simpelthen manglet en nuanceret debat, så man havde været mere opmærksom på dannelsen af de her parallelsamfund og ghettoer. Indvandrende ville måske have været bedre integreret og knyttet tættere på arbejdsmarkedet, hvis man havde lavet koblingen mellem antallet af indvandrere og muligheden for integration. Det ville være positivt for alle parter," siger han.