Udkantsdanmark vil have del i EU-rabat

Den danske mærkesag om at skære markant i EU’s store strukturfonde møder lodret modstand i regeringens eget bagland. Både kommunernes forening, KL, og Danske Regioner er oprørte over, at Danmark presser på for at mindske EU-tilskuddet til Udkantsdanmark. Hvis strukturfondsmidlerne beskæres, kræver de at få kompensation og del i den rabat på 1 mia. kroner, som Danmark regner med at hente hjem.

»Den ene milliard kroner skal bruges til at kompensere for manglende midler,« siger Søren Pape Poulsen (K), formand for KL’s internationale udvalg og borgmester i Viborg.

Et skarpt brev

Carl Holst (V), næstformand i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Syddanmark, konstaterer, at manglende EU-støtte vil skade Udkantsdanmark.

»Jeg er ligeglad med, hvor pengene kommer fra, om det bliver fra rabatten eller andre steder. Bare der kommer en kompensation,« siger Carl Holst, som tilføjer, at den ene milliard kroner, som regeringen forventer at få i rabat, jo allerede er brugt i 2020-planen.

Allerede for et år siden sendte socialdemokraterne Jan Trøjborg og Bent Hansen som formænd for hhv. KL og Danske Regioner et skarpt brev til partifællen, finansminister Bjarne Corydon, hvori de tog afstand fra den danske strategi i EU’s budgetforhandlinger.

Carl Holst og formanden for region Sjælland, Steen Bach Christensen (S), har desuden været i Bruxelles for over for EU-Kommissionen at modarbejde de danske planer.

Underskud for Danmark

Europaminister Nicolai Wammen (S), som hidtil har varetaget budgetforhandlingerne, afviser kritikken og påpeger, at strukturfondene samlet set er en underskudsforretning for Danmark.

»Hver gang Danmark betaler 10 kr. til strukturfondene, får vi 1 kr. tilbage,« siger Wammen.

Han henviser til, at mens Danmark over syv år er forpligtet til at betale 56,5 mia. kr. til den europæiske samhørighedspolitik, går der kun 4,6 mia. kr. den anden vej fra EU til Danmark.

Hertil svarer kommuner og regioner, at hver krone, de får fra EU, firedobles, fordi regionerne selv, uddannelsesinstitutioner og virksomheder også spæder til.

Et bredt flertal

Wammen udtrykker forståelse for, at regioner og kommuner gerne vil have penge. Han var tidligere – som borgmester – selv med til at fordele strukturfondsmidler, forklarer han.

»Jeg forstår godt, at kommuner og regioner er opmærksomme på dette, men set ud fra Danmarks samlede interesser kan pengene altså bruges mere fornuftigt end på strukturfondsmidler,« siger han og tilføjer, at regeringen har opbakning til nedskæringerne fra et bredt flertal i Folketinget.

»Man kan ikke både have det synspunkt, at der skal skæres ned på EU’s budget, og så sige, at der ikke må røres ved de to største poster, nemlig landbrug og strukturfonde. Det giver ingen mening. Så skulle man spare på forskning, uddannelse og grøn teknologi i direkte modstrid med Danmarks interesser,« siger Wammen.

Nicolai Wammen understreger dog, at Danmark stadig vil have sin del af kagen, hvis forhandlingerne om budgettet ender med at fastholde EU-støtten til de velstående regioner.