Rabbiner: Angreb kunne være sket i København

Selvom attentatet på den jødiske menighed er trist, kommer det ikke som en overraskelse for overrabbiner.

Artiklens øverste billede

Attentatet mod den jødiske menighed i Malmø kunne lige så godt være foregået i København. Det mener overrabbiner for Mosaisk Trossamfund, Bent Lexner, som både er trist over episoden og taknemmelig for, at der ikke er sket mere.

En del af jødisk tilværelse

Han fortæller, at jøder lever med en viden om, at det kan ske.

- Det er en del af vores tilværelse, vi lever jo med den slags ting. Vi skal ikke acceptere det, men erkende, at sådan er det. Og derfor må vi have en stærk sikkerhed. Hellere være lidt mere påpasselig en gang for meget end en gang for lidt, siger han.

En sprængladning eksploderede fredag ved menighedshuset bag synagogen i Kamrergatan, mens døren blev forsøgt knust med brosten. Ingen kom noget til, men en rude blev knust, og døren ind til bygningen blev beskadiget.

Chikanerier i København

Men det er ikke kun i Malmø, at jøder angribes - det sker også i København, understreger Bent Lexner.

- Vi har alt for mange episoder, hvor jøder chikaneres i dagligdagen. Måske ikke så voldsomt som i Malmø, men fra tid til anden - og måske for ofte - er der trusler mod jøder, så man enten råber eller spytter efter dem på gaden, siger han.

Bent Lexner peger også på, at nogle af de unge jøder bliver fysisk overfaldet. Blandt andet er en ung pige blevet overfaldet i et fitnesscenter, mens en anden har oplevet skolekammerater fortælle, at de ville slå jøderne ihjel, lyder det.

Indgroet had til jøder

Den store forskel mellem Malmø og København er dog ifølge overrabbineren, at den svenske by har mange indbyggere med muslimsk baggrund.

- Nogle grupper vil ikke jøder det særlig godt - deriblandt enkelte af de unge muslimske grupper. De er opdraget med et had til Israel og til jøder og føler derfor en religiøs forpligtelse til at slå jøder ihjel. Hadet ligger indgroet hos nogle af dem, siger han:

- I Danmark har vi været bedre til at snakke ud om tingene. Vi har nogle fornuftige dialoger, også med lederne af de muslimske samfund, så vi kan arbejde mod, at det sker.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.