Jordskred i Norge udløser alarm

Et stort jordskred i det nordlige Norge udløser katastrofealarm. Huse måske ramt.

Artiklens øverste billede
Et stort område omkring jordskredet i Esp syd for Trondheim er blevet evakueret. Screenshot: Adressa.no

Brandvæsnet, politiet, ambulancer og en helikopter er blevet kaldt til Esp godt 15 km. syd for Trondheim, hvor et stort jordskred er i gang.

"Vi kan ikke udelukke, at der kan være huse, som er taget af skredet," siger Tore Kyllo, operationsleder ved Sør-Trøndelag politidistrikt, til Adressa.no

Der er slået katastrofealarm.

Ingen kontrol

Jordskredet beskrives som flere hundrede meter langt og bredt, men det bliver større hele tiden.

"Der er stor fare for, at skredet kan udvikle sig videre til store områder," siger Tore Kyllo til Aftenposten.no.

"Vi har ingen kontrol, og det fortsætter med at skride hele tiden," siger han.

Ifølge Aftenposten er eksperter blevet tilkaldt for at få et fingerpeg om, hvordan jordskredet vil udvikle sig.

Flygt

Politi og redningsmandskab opfordrer alle i området til at flygte så hurtigt som muligt.

"Det er et stort jordskred, vi snakker om. Sea King-helikopteren er på vej for at få oversigt over omfanget," siger Tore Arne Malm fra det lokale brandvæsen.

Ifølge det norske nyhedsbureau NTB er mindst 20 personer blevet evakueret fra området.

En helikopterambulance flyver fra gård til gård for at evakuere beboere.

Flest jordskred er udløst af mennesker

Vg.no har talt med geolog Kari Sletten fra Norges geologiske undersøgelser, der fortæller, at de fleste jordskred bliver udløst af menneskelig aktivitet.

Hun fortæller også, at i det pågældende jordskred er der tale om lerjord, som er blevet ustabilt over tid:

"Dette er marint ler, som ligger på land. Det er aflejret i saltvand, men på grund af landhævninger under istiden ligger det nu på land," siger Kari Sletten.

"Ferskvand vasker saltet ud af leret, og så bliver det mere ustabilt."

Ifølge Kari Sletten kan jordskredet fortsætte i mange timer.

Et voldsomt syn

Beboere i området beretter om et voldsomt syn.

"Det skrider fortsat. Det ser voldsomt ud," siger Anniken Lie, der bor nogle hundrede meter fra jordskredet, til Adressa.no.

Hun fortæller, at jordskredet kan være helt op til 300 meter langt.

Et andet vidne fortæller til NRK, at jordskredet er omkring 500-600 meter langt.

"Jordskredet må være sket mellem kl. 6 og kl. 8 i morges," siger Rune Petter Vikan.

Vej spærret

Adressa.no skriver, at en vej mellem Graneggen og Esp ifølge Statens Vejvæsen er blevet spærret af jordmasserne.

Politiet er ifølge Vg.no i gang med at undersøge, om der er folk i gårdene i området.

De opfordrer desuden alle til at blive væk fra området, da "det er forbundet med fare at bevæge sig i nærheden," siger Tore Kyllo.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.